samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

Nationaløkonomisk Tidsskrift 143 (2005): 43-64
Bør virksomheder oplyses om sandsynligheden
for kontrol?
Lars Gårn Hansen
akf, amternes og kommunernes forskningsinstitut, E-mail: lgh@akf.dk
Signe Krarup
akf, amternes og kommunernes forskningsinstitut, E-mail: sk@akf.dk
SUMMARY: Regulatory authorities often both have limited monitoring budgets and
must apply preset punishments resulting in sub-optimal compliance rates. An important
task of regulatory authorities is therefore to identify monitoring strategies that
maximise compliance under these constraints. The literature often assumes that the
monitoring probabilities chosen by authorities are known to firms and that uncertainty
reduces welfare. However, looking at areas of monitoring in Denmark, authorities
expect the effect of the monitoring to be larger when monitoring probabilities are not
disclosed to firms. In this article we analyse the effect on compliance rates of disclosing
monitoring probabilities to the regulated firms.
1. Introduktion
I et moderne samfund som det danske er virksomheder og privatpersoner underlagt
offentlig regulering på snart sagt alle områder af deres virke. For eksempel er virksomheder
pålagt skatter (moms, punktafgifter, indkomstskat mv.) og underlagt regler på
områder som miljø, arbejdsmiljø, levnedsmidler mv. Om end visdommen i den enkelte
afgift eller regel kan diskuteres, er der næppe tvivl om, at et moderne samfund forudsætter
et væsentligt omfang af offentlig regulering og offentligt finansierede udgifter
(og dermed skatter). I Danmark findes et antal offentlige myndigheder, der hver på
deres område varetager kontrol- og håndhævelsesopgaver, og der medgår et ikke ubetydeligt
ressourceforbrug hertil. Vi har undersøgt tre danske kontrolmyndigheder med
et samlet ressourceforbrug på skønsmæssigt 1 mia. kr. pr. år. I praksis medfører kontrollen
ofte langtfra 100% regeloverholdelse, og den mangelfulde regeloverholdelse
giver (formodentlig) anledning til et samfundsøkonomisk velfærdstab. Dermed synes
det relevant at overveje, om der fra økonomisk teori kan udledes brugbare principper
for, hvorledes en effektiv offentlig overholdelseskontrol kan tilrettelægges.
Denne artikel er blevet tilvejebragt på baggrund af finansiering fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd
(SSF) og akf, amternes og kommunernes forskningsinstitut.