samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

384
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 3
minerer, kan kapitalskatteraten i ligevægt være enten højere eller lavere end det socialt
efficiente.
Wooders, Zissimos og Dhillon (2001) analyserer skattekonkurrence under antagelse
af, at offentligt forbrug øger produktiviteten i den private sektor, og finder, at den
godgørende regering under visse omstændigheder vælger en inefficient høj kapitalbeskatning.
Dette kan indses ved at betragte kapitalmarkedsligevægten (1.1) for en given
værdi af n. Som sædvanlig vil øget kapitalbeskatning – et højere t – alt andet lige føre
til et lavere nettoafkast af kapital, men dette modvirkes nu af, at det øgede offentlige
forbrug har produktivitetseffekter i den private sektor – et højere f'(n). Den samlede
effekt på kapitalens nettoafkast f'(n) – t af en stigning i kapitalbeskatningen er således
ubestemt. Hvis det offentlige forbrugs produktivitetseffekter i den private sektor er tilstrækkelig
stærke, vil øget kapitalbeskatning derfor – i modsætning til det traditionelle
skattekonkurrenceargument – give anledning til kapitalindstrømning fra resten af
verden. I sådanne tilfælde vil kapitalbeskatningen være forbundet med en negativ international
eksternalitet og kapitalskatteraten være højere end det socialt efficiente.
Analysen af skattekonkurrence i en neoklassisk kapitalmarkedsmodel kan således
opsummeres i følgende ikke-entydige normative konklusion:
– N1: I tilstedeværelsen af international kapitalmobilitet, udenlandsk ejerskab og produktivitetseffekter
af offentligt forbrug, kan beskatningen af kapital være højere eller
lavere end det socialt efficiente niveau.
Til brug for den empiriske analyse i afsnit 4, kan der desuden med udgangspunkt i
den præsenterede teori opstilles tre testbare hypoteser:
– H1: Øget kapitalmobilitet medfører lavere kapitalskatterater
– H2: Mere udenlandsk ejerskab medfører højere kapitalskatterater
– H3: Større produktivitetseffekter af offentligt forbrug medfører højere kapitalskatterater.
3. Skattekonkurrence og økonomisk geografi
I denne del analyseres skattekonkurrence i en udvidet kapitalmarkedsmodel inspireret
af den økonomiske geografi. Afsnit 3.1 præsenterer den udvidede kapitalmarkedsmodel,
som først og fremmest adskiller sig fra den hidtil benyttede neoklassiske
model ved at tillade kapitalklynger. Afsnit 3.2 og 3.3 analyserer skattekonkurrence i
kapitalmarkedsligevægte henholdsvis med og uden klynger.