samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 255
der derfor begrundelsen for eksistensen af en generationskontrakt og et »politisk arvemotiv«.
En gammeldags mulighed kunne være at indføre det »politiske arvemotiv« som et direkte
postulat om politikernes adfærd. Empirisk forekommer det imidlertid heller ikke
særlig plausibelt, idet der historisk ikke har været større omfordelinger eller udligninger
mellem generationer via de offentlige finanser, hvilket Andersen og Pedersen (2005)
også gør opmærksom på. Det gør heller ikke en forudsætning om et »politisk arvemotiv«
plausibelt, at de politisk fastlagte vilkår for offentlig pension, herunder tilbagetrækningsalderen,
er blevet ændret i både den ene og den anden retning, hvilket ikke
umiddelbart synes at kunne forklares ved permanente og stabile politiske præferencer
med et »arvemotiv«. Forudsætningen om en stabil generationskontrakt fortolket som
et arvemotiv i den politiske præferencefunktion til udledning af de mest hensigtsmæssige
former for politisk indgreb er derfor tvivlsom. De omfordelinger over de
offentlige finanser, som henvisninger til generationskontrakten skal forklare, er snarere
udtryk for almindelige resultater af en politisk proces, som kan variere og ændres
over tid.
Det diskuteres stadig, om OLG-modellernes forudsætning og dermed en af forudsætningerne
for generationsregnskabet om (fuldstændig) fravær af ricardiansk ækvivalens
er en holdbar antagelse i empirisk henseende. Det er som nævnt også en forudsætning
for OLG-modellerne, og hvad deraf følger, at alle private agenter har adgang
til at låne ind og ud på et perfekt kapitalmarked. Der er forhold og empiriske resultater,
som tyder på, at denne forudsætning heller ikke er fuldt ud opfyldt. Andre forhold kan
også begrunde forsigtighed ved anvendelse af OLG-modeller (for en kritisk oversigt
se Buiter (1997)), men hvis det vurderes at være relevant at anvende forudsætningerne
og dermed en OLG-model, skal man selvfølgelig anvende alle konklusioner, der følger
af de nødvendige forudsætninger.
Andersen og Pedersen (2005) synes at overse, at de eksisterende offentlige pensionsordninger
er med pay-as-you-go finansiering, der i henhold til den simpleste OLG-model
fortrænger privat opsparing. Det er derfor nødvendigt for kommissionen at tage stilling
til, om den nuværende, samlede opsparing og formentlig også kapitalapparatet
samfundsmæssigt er af hensigtsmæssig størrelse eller for lille. Det sidste kunne begrunde
ændringer i offentlige pensionsordninger og deres finansiering, således som det var
tilfældet ved introduktionen af arbejdsmarkedspensionerne. Tilsvarende er det (som
forfatterne gør) i diskussionen af fordelingen mellem generationer nødvendigt at være
opmærksom på, at de nuværende generationer som følge af den eksisterende pay-asyou-go
finansiering allerede har bidraget til (og modtaget fra) omfordelingen via de offentlige
finanser.
Det fremgår ikke af diskussionen om de OLG-modeller, som Andersen og Pedersen