samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 21
Ikke mindst fra borgerlig side har man peget på de høje ungdomslønninger som en
væsentlig forklaring på ungdomsarbejdsløsheden og foreslået introduktionsløn indført
som middel til at hjælpe de unge over lønhoppet ved 18-årsgrænsen. Men hvis lavere
omkostninger betyder, at arbejdsgiverne tager flere unge ufaglærte ind, så må de jo også
tage flere lærlinge ind, hvis lærlingene bliver billigere at beskæftige – problemstillingen
er helt ens.
Løntilskuddene blev indført i slutningen af 1970erne, hvor socialdemokraterne var
ved regeringsmagten. Siden er der alene i den permanente tilskudsordning udbetalt
næsten 20 mia. kr. i løbende priser i tilskud til beskæftigelse af lærlinge, og hertil kommer
beløbene til de ekstraordinære tilskud, der har været iværksat i perioder med behov
for en særlig indsats. Men hvis løntilskud virker, så virker løntilbageholdenhed
også, og overenskomstafslutninger med høje lønstigninger til lærlinge må derfor have
formindsket uddannelsesmulighederne.
Der burde således være bred opbakning bag det synspunkt, at omkostningsformindskelse
kan afhjælpe lærepladsmangelen, men de ubehageligheder, der er forbundet
med midlerne til gennemførelse af en omkostningsreduktion, gør en tøven forståelig.
Løntilskud til en så stor gruppe på arbejdsmarkedet er en dyr foreteelse, og reduktion
af lønningerne for personer, der sammenlignet med andre på arbejdspladsen har
forholdsvis lave indkomster, kan næppe forventes at være populær.
Hovedproblemet ved at formindske omkostningerne alene ved at yde løntilskud er,
at tilskuddet løber op i ganske store summer. Således svarede udgifterne til løntilskud
til lærlinge i midten af 1980erne rundt regnet til halvdelen af udgifterne ved at drive
alle landets universiteter.
Hertil kommer, at det ikke er sikkert, at lærlingelønnen holder sig i ro efter indførelsen
af et sådant tilskud. Som det fremgik af afsnit 2, er lønningerne til lærlinge vokset
betragteligt siden man begyndte at udbetale tilskud i slutningen af 1970erne. Man kan
på ingen måde udelukke, at indførelse af tilskud til lærlinge påvirker løndannelsen for
denne gruppe på arbejdsmarkedet. Faktisk er det netop en hovedtankegang i nyere
økonomisk litteratur, at man i en økonomi med kollektiv løndannelse bør forsøge at
tage højde for, hvordan løndannelsen påvirkes af forskellige indgreb.
Et resultat er, at hvis fagforeningerne har en målsætning om en lærlingebeskæftigelse
af en vis størrelse, og fagforeningerne samtidig har kontrol over lønningerne,
så vil tilskud ikke have nogen betydning for beskæftigelsen. Tankegangen er følgende:
Fagforeningen vælger en lønsats, så der set fra dennes synspunkt er en optimal kombination
mellem beskæftigelse af voksne og lærlinge. Statsmagten har imidlertid den
opfattelse, at lærlingebeskæftigelsen er for lille, og giver derfor et subsidie til beskæftigelse
af lærlinge. Resultatet bliver, at virksomhederne ansætter relativt flere lærlinge
og relativt færre af fagforeningens medlemmer. Ud fra fagforeningens synspunkt er