samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

248
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
Tager vi skattestigningen først, så analyseres den i DREAM-modellen, hvor der ingen
afledte virkninger er på det indenlandske produktionsniveau og beskæftigelse
(bortset fra den postulerede forvridende effekt på arbejdsudbudet af højere skat). Det
af skatten mindskede privatforbrug bliver substitueret af en tilsvarende stigning i nettoeksporten,
jfr. (2004a, tabel 12.5). I DREAM-modellen er afsætningen på verdensmarkedet
ubegrænset. 5 Arbejdskraften vandrer ubesværet fra indenlandsk produktion
til eksportsektoren! På tilsvarende måde gælder det i VK (2004 a), at de offentlige
besparelser, der kan sikre finanspolitisk holdbarhed, ikke fører til en stigning i ledigheden,
men derimod til en øget nettoeksport. Disse resultater antager en hidtil uset
fleksibilitet på arbejdsmarkedet, samtidig med at erhvevsfrekvenserne forbliver uændrede.
Disse beregninger synes at fortælle mere om DREAM-modellens specielle egenskaber,
end om realistiske reaktionsmønstre i dansk økonomi.
PAYG-strategien bygger på den forudsætning, at hvis der er balance på den offentlige
sektors budget år for år, så vil der automatisk være finanspolitisk holdbarhed. Det
er jo nærmest definitionen på dette begreb. Formålet med en sådan løbende balance
skulle angiveligt være at sikre den makroøkonomiske stabilitet, idet DREAM-modellens
generelle ligevægt automatisk sikrer ligevægt i den private sektor (opsparing =
investering) og på arbejdsmarkedet (her defineret som 5 pct.’s arbejdsløshed). Sammenlignet
med én-gangsskatten har PAYG den egenskab, der er illustreret i papirets figur
12, at skatteforhøjelsen kommer mere glidende i takt med, at de offentlige udgifter
øges, hvilket vil være mindre belastende for den nuværende generation, (og samtidig
skabe et mindre kortsigtet tilpasningspres).
Men også her gælder det, at analysens relevans er begrænset af antagelsen om generel
ligevægt og fuldstændig arbejdsmarkedsfleksibilitet.
Konklusion
Velfærdskommissionen (2004a, 2004b) såvel som Andersen og Pedersen (2005)
analyserer fremtidens udfordringer til de offentlig finanser inden for rammerne af den
generelle ligevægtsmodel DREAM. Inden for modellens rammer defineres begrebet
finanspolitisk holdbarhed. Begrebets relevans for dansk økonomi diskuteres ikke.
Tillad mig bl.a. som en konsekvens heraf afslutningsvist at citere fra papirets konklusion
(s. 42): »Diskussion om behovet for reformer er ikke et spørgsmål om i detaljer
at planlægge den økonomiske politik i en lang årrække frem. Det har ingen mening,
dertil er usikkerheden og omfanget af strukturelle ændringer m.m. for stor. Derimod er
det nødvendigt at indrette den økonomiske politik ud fra nogle pejlemærker og sikre
troværdighed om de ordninger, der er etableret«. Heri er jeg fuldstændig enig, hvorfor
5. I privat korrespondance med Lars Haagen Pedersen er der åbnet mulighed for, at priselasticiteten i nettoeksporten
ikke er uendelig, men -5. I så fald vil overflytningen kræve en (mindre) reallønsnedgang.