samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBAT OG KOMMENTARER 309
Eichengreen overvurderer gevinsterne (der vil stadig være bankkriser) og undervurderer
omkostningerne (stor risiko for økonomisk kaos i visse lande, og derfor vil disse
nye sammensatte valutalån bære høj rente). Skal jeg følge princippet om at komme så
tæt på CC papirernes egen vurdering så muligt, kunne man anvende en BCR på 100
(synes dog stadig meget høj). Alternativomkostningerne er svære at vurdere i dette
tilfælde.
En omvurdering af CC prioriteringslisten
Den nye liste bærer selvfølgelig præg af, at jeg ikke har revurderet underernæring og
liberalisering af handel. I praksis er det umuligt at undgå at anlægge betragtninger ud
over den rene cost-benefit analyse i en prioriteringsdebat, specielt når der er stor spredning
i opgjorte BCR (gælder primært for underernæring). Muligvis burde papiret om
underernæring således revurderes. Den store spredning skyldes fokuseringen i papiret
på et større antal casestudier, hvor BCR varierer betydeligt (såkaldt mesa analyse).
Konklusion: Kan vi anvende cost-benefit analyser globalt?
Lomborgs bog om de globale kriser indeholder et væld af informationer og mange
spændende diskussioner inden for 10 områder/udfordringer, som er vigtige for menneskeheden.
Men logikken brister, da et ekspertpanel forsøger at etablere en videnskabelig
begrundelse for en bestemt og entydig prioritering af globale udfordringer. For flere af
indsatsområderne er der ikke tale om globale løsninger. Casestudier som ophøjes til globale
undersøgelser (kunstvanding, underernæring, uddannelse), manglende hensyn til
kompleksiteten (finansiel ustabilitet), manglende kobling til andre indsatser inden for
samme eller anden udfordring (inden for sygdomme og vand og mellem vand og underernæring),
fravær af hensyn til vigtige områder af de fattiges levevilkår (afhængighed af
naturressourcer) og manglende hensyn til alternativomkostningerne (AIDS og vandforsyning).
Ekspertpanelet kunne sagtens have valgt at indtage en mere ydmyg holdning
i dets konklusion. I stedet fik vi en meget subjektiv og ikke særlig logisk opbygget
prioriteringsliste. Benefit-cost ratioen for de prioriterede indsatser var generelt
højere i den øverste halvdel af dets prioriteringsliste end i den anden halvdel, men den
indbyrdes fordeling mellem indsatser var som sagt subjektiv fastsat.
Formålet med min kommentar har blot været at påpege, at selv enkelte små justeringer
i udvalgte papirer kan medføre en helt anden prioritering. Jeg har ikke undersøgt
alle papirer, og derfor er min alternative liste kun en indikation af de problemer, de
konkrete sektorpapirer indeholder. At nå frem til en endelig videnskabelig prioritering
synes illusorisk.
Lad os hellere få en bredere diskussion af, om cost-benefit analyser, hvis de bliver
globale en gang i fremtiden, overhovedet kan anvendes i en prioriteringsdiskussion for