samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

222
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
tet at tage højde for fremtidige ændringer. Grundet trenden i demografien implicerer
denne et stort konsolideringsbehov – en opsparingsstrategi – som vist ovenfor. Det skyldes,
at man med den økonomiske politik søger at »udglatte« et problem med en væsentlig
permanent komponent. 28
Ud over de fordelingsmæssige implikationer diskuteret ovenfor, er der en række
øvrige spørgsmålstegn ved denne opsparingsstrategi.
For det første afhænger størrelsen af den nødvendige opsparing af den underliggende
fremskrivning. For at fastlægge den nødvendige opsparing skal der tages stilling til,
hvilken fremskrivning eller prognose, der skal lægges til grund for den økonomiske
politik. Over tid vil ny information fremkomme, og fremskrivningerne ændres, og kravet
til den nødvendige konsolidering vil derfor løbende blive justeret. Ændringer i befolkningsprognoserne
for Danmark inden for en kort årrække er et godt eksempel på,
at vurderingen af den fremtidige udvikling kan ændres markant på kort tid, jf. afsnit 2.
Såfremt niveauet for velfærdsordninger og finansieringsbidrag løbende fastlægges ud
fra de seneste fremskrivninger, vil der være risiko for hyppige ændringer i regler og
vilkår, 29 hvilket går imod udgangspunktet om at sikre stabile vilkår. Sådanne ændringer
kan undgås via »precautionary savings«, dvs. en øgning af konsolideringskravet
ud over niveauet krævet i forhold til grundforløbet. Med en sådan stødpude vil det
være muligt at absorbere udsving af en vis størrelse uden at ændre i velfærdsordningerne.
Desto mere usikkerhed eller modvilje mod at ændre velfærdsordningerne,
desto større er kravet til denne »ekstra« konsolidering. 30
For det andet – og modsatrettet – er der en »option value« ved at udsætte den nødvendige
stramning i finanspolitikken. Argumentet er en analogi til teorien om irreversible
investeringer under usikkerhed, jf. Dixit & Pindyck (1994). Kombinationen af irreversibilitet
og usikkerhed betyder, at det forventede afkast skal overstige de forventede
omkostninger, for at det er optimalt at gennemføre investeringen. I analogien
knytter usikkerheden sig til størrelsen af den fremtidige middellevetidsvækst, og irreversibiliteten
fremkommer ved, at nuværende generationer ikke kan kompenseres, når
usikkerheden er afsløret, fordi de vil være afdøde. Den forventede gevinst (for fremtidige
generationer) ved at udjævne finansieringen og fastholde »uændrede regler«
skal derfor ses i forhold til omkostningerne (for nuværende generationer). Det taler for
28. I forhold til temporære variationer vil mulighederne for en sådan udglatning være meget bedre.
29. Ved midlertidige stød vil ændringerne være minimale, da konsekvenserne spredes over tid. Ved permanente
ændringer (også forventede fremtidige) vil der være store ændringer, da konsekvenserne bæres af alle.
Dette efterlader imidlertid et fundamentalt informationsproblem: Med hvilken sikkerhed ved vi, om en given
ændring er midlertidig eller permanent?
30. Bemærk dog, at den teoretiske litteratur har påvist, at der ikke entydigt kan argumenteres for, at usikkerhed
stiller krav om »precautionary savings«.