samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 227
løse dette grundlæggende dilemma er langt vanskeligere end at tilpasse de eksisterende
velfærdsordninger til den stigende levetid.
10. Konklusion
De forestående demografiske forandringer er markante. Der vil indtræde en stor
forskydning i forholdet mellem aldersgrupper og dermed en permanent stigning i forsørgerforholdet.
Med et veludviklet velfærdssamfund som det danske og en væsentlig
social kontrakt i velfærdsordningerne vil dette uvilkårligt ændre det finansielle grundlag
for velfærdssamfundet. Uændret politik og dermed fremadrettet de samme velfærdsordninger
og bidrag i form af skattebetalinger m.m. vil ikke finansielt være mulig.
Systematiske underskud og stigende gæld vil på et tidspunkt kræve tilpasninger af
velfærdssamfundet enten i form af ændringer i velfærdsordninger og/eller ændret finansieringsgrundlag.
Beregninger af størrelsen af de nødvendige tilpasninger for at
sikre finanspolitisk holdbarhed viser et problem af væsentligt omfang.
Yderligere står vi over for det velstandsdilemma, at øget økonomisk vækst vil forstærke
krav og behov til offentlig service og til fritid. Dette vil forstærke det finansieringsproblem,
vi står over for. Velstandsdilemmaet vedrører centrale spørgsmål for vores
velfærdssamfund: Løser velfærdssamfundet de rigtige opgaver og på en tilfredsstillende
måde? Det er vigtigt at slå fast, at disse problemer ikke løser sig selv. Hvis
man ikke forholder sig til spørgsmålene, vil der være risiko for stigende frustration i
befolkningen, i takt med at de oplever et spænd mellem »ønsker« og realiteter. Samtidig
må man forvente, at der på mange områder vil være nogle, som finder »private«
løsninger på problemet. Begge dele er problematiske for velfærdssamfundet, da det
kan føre til, at flere og flere begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvad de egentlig får
for skatterne, og dette kan påvirke opbakningen til velfærdssamfundet.
Den politiske reaktion på udfordringerne og ikke mindst timingen af ændringer i
den økonomiske politik er selvfølgelig ultimativt et politisk spørgsmål. Da problemet
vedrører centrale aspekter ved velfærdssamfundet, og da den sociale kontrakt spiller
en stor rolle her, kan problemstillingen ikke uden videre elimineres med henvisning til
at »det vedrører en fjern fremtid«. Den sociale kontrakt medfører et kompliceret samspil
på et givet tidspunkt mellem nulevende tilhørende forskellige aldersgrupper og
over tid mellem forskellige generationer. Den sociale kontrakt implicerer blandt andet,
at uddannelse finansieres for børn og unge ud fra en forventning om, at de i fremtiden
vil være skattebetalere, ligesom erhvervsaktive i dag betaler skatter i forventning om
som ældre at kunne trække på velfærdssamfundet. Velfærdssamfundets indretning om
10, 20 og 30 år vedrører i mindst lige så stor grad allerede fødte som de endnu ufødte
børn. Fravær af initiativer og udskydelse af problemerne skaber således usikkerhed for
borgerne, både i forhold til hvilke velfærdsordninger de kan regne med og til skatte-