samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

SKATTEKONKURRENCE OG ØKONOMISK GEOGRAFI 381
som potentielt påvirker den optimale kapitalbeskatning: (i) skatteeksport, (ii) produktivitetseffekter
af offentlige goder og (iii) internationale handelsomkostninger. Dernæst
etablerer et empirisk afsnit en negativ sammenhæng mellem kapitalmobilitet og
kapitalbeskatning, idet der kontrolleres for (i)-(iii). Resultaterne implicerer, at den
gennemsnitlige kapitalskatterate i OECD-landene i de sidste årtier alt andet lige er reduceret
med omkring 10 procentpoint som følge af stigende kapitalmobilitet. Dette er
imidlertid blevet mere end opvejet af faldende handelsomkostninger, der har øget den
økonomiske rente (»economic rent«) forbundet med produktion i kapitalklynger og
dermed muliggjort en højere kapitalbeskatning. Ved at inkludere faktorerne (i)-(iii) i
modellen for kapitalbeskatning synes nærværende studie således at eliminere en omitted
variables bias, der formentlig er årsag til de kontra-intuitive resultater i tidligere
empiriske studier.
Resultaterne har særdeles vigtige policy-implikationer. Mens den empiriske model
peger på, at faldende handelsomkostninger hidtil har modvirket tendensen til skattekonkurrence,
så forudsiger den teoretiske økonomisk geografi model (ØG), at fald i
handelsomkostningerne under et kritisk niveau i stedet vil forstærke denne tendens.
Dette tyder på, at kapitalmarkedsintegration og varemarkedsintegration vil komme til
at udøve et fælles nedadgående pres på kapitalbeskatningen, og at der følgelig vil opstå
et langt større behov for international koordinering af skattepolitikken end tilfældet
er i dag.
Artiklen leverer yderligere en række bidrag til litteraturen om skattekonkurrence:
Til brug for analysen af handelsomkostningerne præsenteres en forenklet ØG-model
for det internationale kapitalmarked, som tillader en eksplicit analytisk løsning for
økonomiens opbruds- og bevaringspunkter. Modellen muliggør desuden, at velfærdsimplikationerne
af skattekonkurrence sammenlignes direkte med resultaterne fra den
sædvanlige neoklassiske kapitalmarkedsmodel. Med henblik på den empiriske analyse
udvikles et avanceret mål for internationale handelsomkostninger, og det lykkes med
udgangspunkt i modellen for kapitalbeskatning at estimere et udtryk for OECD-økonomiernes
opbrudspunkt.
Artiklen har følgende struktur: Afsnit 2 præsenterer den traditionelle skattekonkurrencemodel
og beskriver kort betydningen af skatteeksport og produktivitetseffekter
af offentlige goder. Afsnit 3 forklarer de vigtigste mekanismer i ØG-modellen og analyserer
skattekonkurrence i denne. Afsnit 4 præsenterer de fundne resultater og afsnit
5 konkluderer.
2. Skattekonkurrence i neoklassisk kapitalmarkedsmodel
I dette afsnit præsenteres først en simpel skattekonkurrencemodel baseret på Eijffinger
og Wagner (2001). Dernæst skitseres betydningen af henholdsvis skatteeksport