23.07.2013 Views

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

198

NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2

er det vigtigt at tage hensyn til samspillet med andre faktorer, f.eks. opbygning af pensionsformue

og implikationer heraf for det fremtidige skatteprovenu og pensioner.

Velfærdskommissionens analyser er baseret på den økonomiske model DREAM, der

blandt andet udmærker sig ved en grundig modellering af eksisterende ordninger og

regler, samt en overlappende generationsstruktur. Sidstnævnte er helt centralt for at

gennemføre fremadrettede analyser af demografiske forskydninger. Særligt ved ændringer

i den økonomiske politik er det vigtigt med en modelbaseret analyse, dels for

at konkretisere virkningerne af ændret politik, dels for at analysere mulige adfærdsvirkninger

heraf. En vurdering af f.eks. det »holdbare skatteniveau«, jf. senere, er nødvendigvis

modelbaseret.

Det beregningsmæssige udgangspunkt er derfor en fastlæggelse af, hvad der skal forstås

ved »eksisterende ordninger« og dermed fremskrivningens fortolkning af »uændrede

regler«. 12 De væsentlige antagelser i Velfærdskommissionens beregninger er:

– Overførselsindkomster pr. individ reguleres ifølge satsreguleringsloven. Det antages,

at satspuljen fremover anvendes til reguleringen. Det svarer til, at overførselsindkomsterne

reguleres i takt med lønudviklingen efter fradrag for pensionsindbetalinger.

Der er herudover taget højde for, at den øgede udbredelse af udbetalinger

fra arbejdsmarkedspensioner fører til en reduktion i de indkomstafhængige overførsler

til pensionister. 13

– Udbredelsen af de enkelte typer af overførselsindkomst er til personer uden for arbejdsstyrken

antages at være konstant i fremtiden. Det svarer til, at andelen af en

given befolkningsgruppe (fordelt på køn, alder og oprindelse), som modtager en given

ydelse, er uændret over tid. Der er herudover taget højde for effekten af allerede

gennemførte ændringer i reglerne (som endnu ikke har fået fuld effekt) for modtagelse

af overførselsindkomst og visse andre justeringer, jf. Velfærdskommissionen

(2004, kap. 11).

– Forbruget af offentlig service (individuelt offentligt forbrug) har en bestemt fordeling

i forhold til henholdsvis alder, køn og oprindelse. Den gennemsnitlige udgift

pr. person i en given gruppe reguleres med produktivitetsstigningen og inflationen,

svarende til en nominel vækst på omkring 4 procent pr. år. Reguleringen svarer stort

set til, at de gennemsnitlige udgifter pr. individ i en given befolkningsgruppe reguleres

med lønudviklingen.

12. Der anvendes bevidst ikke betegnelsen »uændret politik«. Det skyldes, at regeringens 2010-plan har

forudsætninger, der frem til 2010 afviger fra de her anvendte. 2010-planen indebærer økonomiske indgreb

(der ikke er udmøntet), som skal ændre forholdet mellem antallet af personer i privat beskæftigelse og overførselsindkomstmodtagere,

således at der flyttes ca. 60.000 personer fra den sidste gruppe til den første.

Endvidere skal der frem til 2010 føres en stram udgiftspolitik, som betyder, at væksten i den offentlige service

er lavere end svarende til den her anvendte forudsætning.

13. Se Velfærdskommissionen (2005d) for en diskussion af satsreguleringsordningen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!