samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

198
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
er det vigtigt at tage hensyn til samspillet med andre faktorer, f.eks. opbygning af pensionsformue
og implikationer heraf for det fremtidige skatteprovenu og pensioner.
Velfærdskommissionens analyser er baseret på den økonomiske model DREAM, der
blandt andet udmærker sig ved en grundig modellering af eksisterende ordninger og
regler, samt en overlappende generationsstruktur. Sidstnævnte er helt centralt for at
gennemføre fremadrettede analyser af demografiske forskydninger. Særligt ved ændringer
i den økonomiske politik er det vigtigt med en modelbaseret analyse, dels for
at konkretisere virkningerne af ændret politik, dels for at analysere mulige adfærdsvirkninger
heraf. En vurdering af f.eks. det »holdbare skatteniveau«, jf. senere, er nødvendigvis
modelbaseret.
Det beregningsmæssige udgangspunkt er derfor en fastlæggelse af, hvad der skal forstås
ved »eksisterende ordninger« og dermed fremskrivningens fortolkning af »uændrede
regler«. 12 De væsentlige antagelser i Velfærdskommissionens beregninger er:
– Overførselsindkomster pr. individ reguleres ifølge satsreguleringsloven. Det antages,
at satspuljen fremover anvendes til reguleringen. Det svarer til, at overførselsindkomsterne
reguleres i takt med lønudviklingen efter fradrag for pensionsindbetalinger.
Der er herudover taget højde for, at den øgede udbredelse af udbetalinger
fra arbejdsmarkedspensioner fører til en reduktion i de indkomstafhængige overførsler
til pensionister. 13
– Udbredelsen af de enkelte typer af overførselsindkomst er til personer uden for arbejdsstyrken
antages at være konstant i fremtiden. Det svarer til, at andelen af en
given befolkningsgruppe (fordelt på køn, alder og oprindelse), som modtager en given
ydelse, er uændret over tid. Der er herudover taget højde for effekten af allerede
gennemførte ændringer i reglerne (som endnu ikke har fået fuld effekt) for modtagelse
af overførselsindkomst og visse andre justeringer, jf. Velfærdskommissionen
(2004, kap. 11).
– Forbruget af offentlig service (individuelt offentligt forbrug) har en bestemt fordeling
i forhold til henholdsvis alder, køn og oprindelse. Den gennemsnitlige udgift
pr. person i en given gruppe reguleres med produktivitetsstigningen og inflationen,
svarende til en nominel vækst på omkring 4 procent pr. år. Reguleringen svarer stort
set til, at de gennemsnitlige udgifter pr. individ i en given befolkningsgruppe reguleres
med lønudviklingen.
12. Der anvendes bevidst ikke betegnelsen »uændret politik«. Det skyldes, at regeringens 2010-plan har
forudsætninger, der frem til 2010 afviger fra de her anvendte. 2010-planen indebærer økonomiske indgreb
(der ikke er udmøntet), som skal ændre forholdet mellem antallet af personer i privat beskæftigelse og overførselsindkomstmodtagere,
således at der flyttes ca. 60.000 personer fra den sidste gruppe til den første.
Endvidere skal der frem til 2010 føres en stram udgiftspolitik, som betyder, at væksten i den offentlige service
er lavere end svarende til den her anvendte forudsætning.
13. Se Velfærdskommissionen (2005d) for en diskussion af satsreguleringsordningen.