samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

MILJØMODELLER TIL ADAM 37
8%). Endvidere forudsættes, at kvotesystemet fører til et væksttab på de danske eksportmarkeder
på gennemsnitligt 0,03%, jf. EU-Kommissionen (2002). 7
Krav om kvotekøb øger som nævnt omkostningen til energi. Den direkte effekt af
kvoterne er derfor højere omkostninger i erhvervene som følge af højere energipriser.
Idet det i udlandsforudsætningerne er antaget, dels at Danmark rammes hårdere af systemet
af omsættelige kvoter end vores gennemsnitlige samhandelspartner, og dels at
systemet fører til lavere vækst hos aftagerlandene, fås, at den indenlandske aktivitet
falder som følge af forringet konkurrenceevne og lavere vækst på eksportmarkederne.
Således falder beskæftigelsen indtil omkring år 2008 med 0,06%, se tabel 4.2. Den
faldende beskæftigelse medfører aftagende lønpres og dermed en reetablering af konkurrenceevnen
over for udlandet, hvorfor den negative effekt på produktionen i eksporterhvervene
(fremstillingserhvervene) er mindre i den sidste del af perioden. Eksporten
kommer dog ikke op på samme niveau som i grundforløbet blandt andet som
følge af væksttabet på de danske eksportmarkeder.
Privatforbruget rammes relativt hårdt af stigende energipriser, dels som følge af en
stigning i det generelle prisniveau (erhvervene vælter deres ekstra energiomkostninger
over på forbrugerprisen) og dels direkte på deres brændselsforbrug. Samlet giver de
indførte kvoter anledning til en reduktion i BNP på 0,08% i år 2007 og 0,06% i år
2010.
Som det fremgår af tabel 4.2 rammes fremstillingserhvervene hårdt i starten, i år
2005 med en nedgang på 0,05% og i år 2007 på 0,16%. Efterhånden som kvotebetalingen
stiger, rammes også de øvrige erhverv. Serviceerhvervenes produktion ender i år
2010 med en nedgang på 0,05%, fremstillingserhvervenes produktion falder 0,12%,
og landbrugets produktion falder i år 2010 med 0,09%.
Det faldende aktivitetsniveau – og dermed faldende energiforbrug – resulterer i en
nedgang i udledningen af drivhusgasser og forsurende gasser. Som tidligere nævnt er
hele omkostningen til kvotekøbene i dette eksempel lagt på brændsler. I figur 4.3 ses
derfor, at CO 2 -udledning falder væsentligt mere end udledningen af metan (CH 4 ) og
lattergas (N 2 O). Dette skyldes, at de højere energipriser giver anledning til en faldende
aktivitet og substitution væk fra energi, mens de ikke-energirelaterede emissioner
(metan og lattergas) kun falder i takt med den faldende landbrugsproduktion.
For de forsurende gasser er det ligeledes de energirelaterede emissioner (SO 2 og
NO X ), der falder markant, mens ammoniakudledningen (NH 3 ) falder i takt med landbrugsproduktionen
– se figur 4.4. Når SO 2 -udledningen falder noget mere end NO X -
udledningen, skyldes det, at der er et sammenfald mellem CO 2 -tunge brændsler og
svovlholdige brændsler. Disse brændsler rammes hårdest prismæssigt som følge af
7. Udlandsforudsætningerne kan forfines væsentligt, men som følge af eksperimentets illustrative karakter
forfølges dette ikke her.