samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

284
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
givende uddannelse har negativ konsekvens for den fremtidige erhvervsfrekvens, jf.
nedenfor. Senest har LO (2005) analyseret udviklingen i erhvervsfrekvenser for efterkommere
fra ikke-vestlige lande og fundet en betydelig reduktion i erhvervstilknytningen
i perioden fra 2001-04. LOs analyse peger ligeledes på, at efterkommernes manglende
uddannelse giver et væsentligt forklaringsbidrag til den lave erhvervsdeltagelse.
For at kunne vurdere ældre aldersgrupper af efterkommere fra mindre udviklede lande
er det nødvendigt at foretage internationale sammenligninger. Rockwoolfondens
Forskningsenhed har foretaget en sammenlignende analyse med forholdene i Tyskland,
hvor indvandringen fra mindre udviklede lande startede tidligere end i Danmark.
Derfor er de ældste efterkommere fra mindre udviklede lande ca. 10 år ældre end i
Danmark. De tyske erfaringer tyder på, at nettobidragene til den offentlige sektor fra
efterkommere fra mindre udviklede lande ikke har samme tendens til at stige med
alderen, som tilfældet er i Danmark for personer af dansk oprindelse. Niveauet for nettobidragene
for gruppen af 30 – 36-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande i Tyskland
er på mellem 0 og 5.000 euro pr. år. I Rockwools opgørelse er det tilsvarende tal for
danskere og efterkommere fra vestlige lande omkring 10 – 15.000 euro, jf. Wadensjö og
Gerdes (2004). Der er ikke noget, der tyder på, at Danmark skulle være bedre til at løse
integrationsopgaven end Tyskland. 6 De tyske erfaringer peger således i retning af, at arbejdsmarkedstilknytningen
forbliver forholdsvis lav for efterkommere efter indvandrere
fra mindre udviklede lande. I VFKs analyse er det antaget, at gruppens arbejdsmarkedstilknytning
ligger højere end for indvandrere fra mindre udviklede lande, men lavere
end arbejdsmarkedstilknytningen for efterkommere fra mere udviklede lande.
På grund af usikkerheden er der i Velfærdskommissionen (2005a) lavet en række
følsomhedsanalyser af dette forhold. De viser, at hvis denne gruppes erhvervstilknytning
forbedres i forhold til forudsætningerne, svarer det til en reduktion i den permanente
stigning i bundskattesatsen på mellem 1 og 2 procentpoint. I disse beregninger
er der set bort fra, at en sådan stigning næppe kan opnås uden forøget ressourceindsats
i uddannelsessektoren.
Øget uddannelse – flere på arbejdsmarkedet?
Både CS og JGA påpeger, at et øget uddannelsesniveau efter deres opfattelse vil
trække i retning af øget gennemsnitlig erhvervsdeltagelse. Årsagen er, at det gennemsnitlige
uddannelsesniveau i arbejdsstyrken forventes at stige i takt med, at nye generationer
med relativt højt uddannelsesniveau erstatter ældre med lavere gennemsnitligt
uddannelsesniveau i de kommende år, og at personer med højere uddannelsesniveau
har højere erhvervsdeltagelse. Begge de udsagn er isoleret set korrekte.
6. Jf. også Velfærdskommissionen (2005b) for en sammenligning af integrationen i forskellige lande.