samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 205
I relation til den tidsmæssige placering af tilpasningen er der selvsagt mange muligheder.
For at vurdere og diskutere betydningen heraf betragtes i det følgende to yderligere
muligheder.
PAYG-finansiering: Her antages der en løbende tilpasning af bundskattesatsen, således
at velfærdsordninger er sikret finansiering, dvs. de offentlige udgifter i et givet
år finansieres ved offentlige indtægter i samme år. Konkret antages det, at politikken
tilrettelægges, således at den offentlige finansielle formue målt som andel af BNP er
uændret igennem det beregnede forløb. Med denne finansiering udnyttes kapitalmarkederne
ikke til at fordele tilpasningsbehovet over tid.
Holdbar skat: Her tilvejebringes finansieringen ved en permanent ændring i skattesatsen,
således at de fremtidige udgifter er sikret finansiering, dvs. den intertemporale
budgetrestriktion er overholdt. Da den underliggende profil i den finansielle udvikling
er en bevægelse fra overskud til underskud, implicerer denne tilgangsvinkel, at kapitalmarkederne
udnyttes til at fordele tilpasningsbyrden over tid.
I det følgende præsenteres først beregninger under disse to forskellige tilgangsvinkler,
som udspænder yderpunkterne i den mulige tidsmæssige placering af tilpasningskravet
udmålt ved ændringer i bundskattesatsen. Dernæst præsenteres følsomhedsberegninger.
Efterfølgende diskuteres fordele og ulemper ved disse to fremgangsmåder.
5. Pay as you go-finansiering
Den gradvise ændring i befolkningens sammensætning i retning af flere ældre og
færre i den erhvervsaktive alder, og den deraf følgende forværring af de offentlige finanser
stiller under PAYG-finansiering krav om løbende tilpasninger af bundskatten.
Kravene til bundskatten fremgår af figur 8.
PAYG-finansieringen antages at blive introduceret fra 2011, hvor den offentlige
sektor i fremskrivningen fortsat har et overskud, der er større end det, der skal til for at
fastholde en konstant formue i procent af BNP. Det betyder, at bundskatten initialt kan
reduceres og vil ligge under det nuværende niveau i en ca. 10-årig periode. Niveauet
vil derefter være hastigt stigende til knap 12 procent – eller 6,5 procentpoint over det
nuværende niveau – i 2041. I de følgende 20 år stabiliseres niveauet, hvorefter stigningen
forsætter, og bundskattesatsen når over 16 procent i slutningen af århundredet.
Profilen for PAYG-bundskatten i figur 8 afspejler den underliggende profil i den
demografiske forsørgerbrøk, jf. figur 2. Da den demografiske forskydning frem til
2040 betyder en stigning i antallet af ældre pga. de store efterkrigsgenerationer og et
fald i arbejdsstyrken som følge af de små årgange fra 1980erne, implicerer PAYGfinansiering,
at de fremtidige små generationer – alt andet lige – kommer til at opleve
en højere beskatning end nuværende store generationer. I perioden fra 2040 til 2060 er
der en svag modsat bevægelse i generationernes størrelse, hvilket betyder, at PAYG-