samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 23
didaterne fra universitet burde have, hvis der var et rimeligt effektivt gennemløb på
dette område. En akademiker har imidlertid et normeret uddannelsesforløb på 8 år
efter folkeskolen, og det er jo ikke tilfældet for en lærling.
Når op mod halvdelen af en ungdomsårgang gennemløber en lærlingeuddannelse,
indebærer den sene alder som færdiguddannet et betydeligt produktionstab for samfundet
– det antal år, hvor investeringen i lærlingeuddannelsen giver afkast, bliver
mindre. Det må derfor være væsentligt at overveje initiativer, som kan bremse væksten
i lærlingenes alder, og helst føre den tilbage til et tidligere kendt niveau. Dette gælder
også af hensyn til at forbedre mulighederne for at skaffe flere lærepladser: det er lettere
at holde indkomstniveauet lavt for en ung under 20 år i forhold til en 25-årig, og dermed
spare på både lønninger og offentlige tilskud.
Fra 2001 til 2002 indtraf en betragtelig tilbagegang i tilgangen af lærlinge på 5 procentpoint,
som reducerede andelen af en ungdomsårgang, der begynder en lærlingeuddannelse,
fra 46 til 41 pct. De foreliggende opgørelser angiver, at der er indtruffet en
yderligere reduktion siden 2002.
Det noteres, at de indgreb, som regeringen har gennemført i samarbejde med forligspartierne
på området, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, næppe kan anses
for tilstrækkelige. Hovedelementerne er en forbedring af incitamentsstrukturen, således
at elever i skolepraktik ikke mere får den samme løn som elever, der har opnået en
ordinær læreplads. Endvidere er det aftalt at begrænse omfanget af pladser på skolepraktik,
men dette indgreb er jo ikke noget, som i sig selv skaber flere uddannelsespladser
til de unge.
Det rejser spørgsmålet, om den aktuelle situation berettiger til et indgreb på området.
Besvarelsen af spørgsmålet afhænger bl.a. af, hvor alvorligt man opfatter tilbagegangen
i tilgangen af lærlinge. På den ene side kan man pege på, at de 41 pct. faktisk stadig er
pænt højt sammenlignet med tidligere. På den anden side ville det jo ikke gøre noget, at
man forsøgte at holde sig oppe på de cirka 45 pct., når det nu er lykkedes at komme helt
op på dette niveau. Det drejer sig faktisk om ganske mange unge mennesker, som ikke
kan få den erhvervsuddannelse hos en arbejdsgiver, som de ønsker sig. De relevante
ungdomsårgange ligger for øjeblikket på næsten 60.000, og de 5 procentpoint svarer
derfor til ca. 3.000 unge, som ikke kan begynde på deres ønskede uddannelse. Og det er
vel at mærke 3.000 per år i perioden, dykket på de 5 procentpoint varer.
Det forhold, at unge har svært ved at få en uddannelse som faglært arbejder, når de
er så uheldige at skulle søge læreplads i en lavkonjunktur, er en indbygget uhensigtsmæssighed
i den type af samfundssystem, som vi befinder os i. 9 I det omfang man me-
9. Dette forhold er da også blevet noteret med omhu af tilhængerne af et enhedsskolesystem, hvor erhvervsuddannelserne
og gymnasieuddannelserne slås sammen i et undervisningssystem baseret på ren skoleundervisning,
se især diskussionen hos Erik Jørgen Hansen (2003).