samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBAT OG KOMMENTARER 107
gælder ikke på makroplan. Som noget nyt lykkedes det Keynes at integrere de reale
og de finansielle sektorer, hvilket han understregede i titlen, a monetary theory of
production, på en af de artikler, der pegede frem mod GT.
– For det andet skal den makroøkonomiske teori afspejle det forhold, at forventningsdannelsen
ifølge sagens (eller rettere samfundsøkonomiens) natur må være karakteriseret
ved (delvis) usikkerhed med hensyn til, hvad fremtiden vil bringe. Keynes
har den ofte, med rette, fremførte sentens, at vedrørende fremtiden gælder det, that
we simply don’t know. Dette udelukker, at den (mikro)økonomiske teori, der forudsætter
fuld information om fremtiden, kan udgøre det teoretiske grundlag for Keynes’
makroteori. De makroøkonomiske adfærdsrelationer må udledes under hensyntagen
til denne fundamentale usikkerhed og til de institutionelle forhold der i
øvrigt eksisterer i den virkelige økonomi.
– Som en konsekvens af navnlig punkt 2 kan det ikke a priori antages, at det økonomiske
system as a whole er selvregulerende, endsige at det makroøkonomiske system
blot ved hjælp af de iboende markedskræfter skulle kunne nå en generel ligevægt
bl.a. karakteriseret ved fuld beskæftigelse. Der er på det hidtidige empiriske grundlag
intet, som tilsiger, at der overhovedet kan defineres en relevant makroligevægt
for det økonomiske system. Hertil kommer, at den makroøkonomiske egendynamik
vil kunne stille sig hindrende for, at en sådan makroligevægt overhovedet ville kunne
nås – uanset om alle pris- og lønvariable er fuldt fleksible.
Forståelsen af Keynes’ makroøkonomisk ontologi fordrer et nyt metodologisk
grundlag. For at kunne inddrage fænomenet fundamental usikkerhed udvikler Keynes
en ny makroøkonomisk analysemetode, der skal gøre det nye analytiske begreb effective
demand operationel.
Fundamental usikkerhed udspringer af to afgørende egenskaber ved den makroøkonomiske
virkelighed, der gensidigt forstærker hinanden: for det første det forhold
at selv en mikroøkonomisk perfekt fungerende markedsøkonomi ikke kan antages at
konvergere mod en generel markedsligevægt – end ikke »in the long run« – af den
simple grund, at selv nok så »rationelle« aktører ikke kan have sikker information om
fremtiden. Eller sagt med andre ord den økonomiske teori på makroniveau må afspejle
denne systemisk betingede uvidenhed, der er et ontologisk grundvilkår, hvis teorien
skal kunne forklare virkeligheden. Generelle ligevægtsmodeller har ikke hidtil analytisk
inddraget fundamental usikkerhed, hvilket bl.a. forklarer, hvorfor den effektive
efterspørgsel ikke er indeholdt i f.eks. DREAM-modellen.
Disse metodologiske forskelle mellem generaliseret mikroteori og Keynes’ makroteori
var en væsentlig del af den makroøkonomiske diskussion, der opstod i kølvandet