samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

BØR VIRKSOMHEDER OPLYSES OM SANDSYNLIGHEDEN FOR KONTROL 57
Overholdelsesandel
1
A – m
A – u
S – –
S –
Figur a. Q < 0
S – +
Forventet
kontrolssh.,
S for
Figur 2. Implikationer af usikkerhed.
1
Q(·)
Overholdelsesandel
om kontrolsandsynligheden den største grad af regeloverholdelse. Resultatet gælder også,
hvis virksomhederne i stedet for punktforventninger til kontrolsandsynligheden er
karakteriseret ved en sandsynlighedsfordeling over mulige værdier og risikoaversion.
Et illustrativt eksempel
Man kan illustrere konsekvenserne af at vælge forskellige oplysningsstrategier ved
hjælp af figur 2. Dette er gjort for såvel en konkav som en konveks sammenhæng mellem
den forventede kontrolsandsynlighed og den dertil hørende overholdelsesandel.
Figurerne viser betydningen af en symmetrisk reduktion af virksomhedernes usikkerhed
med hensyn til kontrolsandsynligheden i et specialtilfælde. I udgangssituationen
(Strategi U, uden information) forventer halvdelen af virksomhederne en kontrolsandsynlighed
på S – – ∆, mens den anden halvdel forventer S – + ∆. Under Strategi
U kan overholdelsesandelen for hver af de to grupper aflæses på y-aksen, og den gennemsnitlige
overholdelse beregnes som et simpelt gennemsnit af de to aflæste størrelser,
jf. figurerne. Under Strategi M (med information) forventer alle virksomheder den
faktiske kontrolsandsynlighed S – . I dette simple tilfælde er det oplagt, at konkavitet
medfører, at A – u < A – m, mens konveksitet medfører A – u > A – m. Det vil sige, at myndigheden
kun bør vælge at hemmeligholde kontrolsandsynligheden, hvis der er en konveks
sammenhæng mellem denne og overholdelsesandelen. Selv om antallet af virksomheder,
der vil overestimere kontrolsandsynligheden, når denne hemmeligholdes, svarer
til antallet, der vil underestimere, er virkningerne på regeloverholdelsen forskellige.
1
A – m
A – u
S – –
S –
S – +
Figur b. Q > 0
1
Q(·)
Forventet
kontrolssh.,
S for