samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 261
vente en væsentlig forbedring af uddannelsesniveauet fremover. Ellers får Danmark
større økonomiske bekymringer end ældrebomben. Igen burde man her pointere den
centrale udfordring: Øget – og livslang – uddannelse.
Incitamenter til tilbagetrækning
Vi ved næsten ingen ting om tidlig tilbagetrækning i Danmark – hvilket nok er årsagen
til, at der florerer der en masse myter og skråsikre holdninger om et fænomen,
der er utrolig komplekst. Derfor ved vi heller ikke, hvordan arbejdsmarkedspensionernes
stigende vægt vil påvirke tilbagetrækningsmønstret. Velfærdskommissionen har
ikke indregnet nogen effekt. Men tror man på incitamenter, vil det danske pensionssystem
fremover give stærke incitamenter til senere tilbagetrækning, fordi den årlige
arbejdsmarkedspension er direkte relateret til tilbagetrækningsalderen: Jo længere,
man holder ud, jo højere bliver den årlige pension. Nu er det med pension ligesom med
indkomstskat: Vil lavere skat få folk til at arbejde mere (pga. incitamenter), eller vil
det få dem til at arbejde mindre (fordi de kan tjene den nødvendige indkomst på færre
timer)? Vi ved det ikke. Men det nye svenske pensionssystem hyldes ofte for dets incitamenter
til at udsætte tilbagetrækningen, og Velfærdskommissionen forbigår, at det
danske system i så henseende bliver en modificeret udgave af det svenske.
Den velfærdspolitiske udfordring er at øge tilbagetrækningsalderen, specielt for de
mange, der kan og vil arbejde. Her savner man langt større fokus på udstødning og
barrierer. Når det gælder dem, der kan, men ikke ønsker at arbejde, savner man empirisk
viden både om, hvordan efterlønnen fungerer og om, hvordan de forskellige former
for private pensionsordninger (ikke kun arbejdsmarkedspensioner, men bl.a. også
de hastigt voksende ratepensioner) påvirker tilbagetrækningen.
Erhvervsdeltagelsen blandt indvandrere
Så vidt det kan læses ud af Velfærdskommissionens rapporter, har man mekanisk
fremskrevet de nuværende alders-, køns-, uddannelses- og nationalitetsbetingede erhvervsfrekvenser
for indvandrere. I givet fald strider det faktisk mod en veldokumenteret
viden om, at indvandrernes erhvervsdeltagelse stiger i takt med deres opholdstid
i landet. Da opstramningerne betyder, at den gennemsnitlige opholdstid i landet stiger
ganske kraftigt, burde det, ud fra hvad vi ved, automatisk føre til større erhvervsdeltagelse
for indvandrere. Hertil kommer så, hvad en målrettet integrationsindsats kan
kaste af sig; det er naturligvis – som også Velfærdskommissionen påpeger – en af de
store velfærdspolitiske udfordringer.
Ingen produktivitetsforbedringer i offentlig service
Endelig – og måske mest alvorligt, set fra et politologisk perspektiv – har Velfærds-