samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 7
0,60
0,50
0,40
0,30
0,20
0,10
0,00
År
1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005
Før tilskud Efter tilskud
Figur 4. Lærlingelønnens andel af voksenlønnen før og efter tilskud, 1936-2002.
arbejdsmarkedet, hvilket gav sig udtryk i debatten om de store årgange, hvor et vægtigt
bidrag var flere kommissionsbetænkninger. Da de store årgange så dukkede op, viste
der sig imidlertid ingen problemer.
For lærlingeuddannelsens vedkommende skulle problemer med store årgange give
sig udtryk i en relativ lav andel af ungdomsårgangene med en lærlingeuddannelse,
mens ingen problemer med store årgange skulle resultere i en konstant andel. Af figur
3 sammenholdt med figur 2 fremgår imidlertid det paradoksale fænomen, at bortset
fra den seneste udvikling, så har andelen af unge, som gennemfører en lærlingeuddannelse,
været størst, når ungdomsårgangene er store. De store årgange i begyndelsen af
1960erne opnåede som nævnt en lærlingeandel på lidt over 40 pct., og tilsvarende har
de store årgange i 1980erne en lærlingeandel på næsten 50 pct., mens andelen i de omkringliggende
perioder var mindre.
Som forklaring på dette fænomen kan nævnes, at de store årgange har været så
usædvanligt heldige at komme ud på arbejdsmarkedet i højkonjunkturperioder. Både
midten af 1960erne og midten af 1980erne var karakteriseret ved en relativ kraftig
økonomisk vækst. Undtagelsen er som nævnt den seneste udvikling, hvor den aktuelle
ungdomsårgang af begrænset størrelse har haft en høj andel, der begynder en lærlingeuddannelse.
Andelen af en ungdomsårgang, som fuldfører en lærlingeuddannelse, er
lidt lavere end tallene i figur 3 som følge af frafald under uddannelsen.
Et væsentligt element i forbindelse med udviklingen på lærepladsområdet er omkostningsudviklingen.
Det er ikke kun lønningerne, som har spillet en rolle, idet forskellige
tilskudsordninger har været gældende.
Ligesom de øvrige tidsserier fremviser også de relative lærlingelønninger store varia-