samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

OM LÆREPLADSSPØRGSMÅLET 9
givet i figur 4 giver et dækkende billede af udviklingen. For det første indførte Dansk
Arbejdsgiverforening et nyt statistiksystem fra og med 1993, og dette vanskeliggør
sammenligninger af lønniveauerne før og efter 1993. For det andet er 1990erne karakteriseret
ved en vækst i andelen af voksenlærlinge med en alder på 25 år og derover, og
denne kategori har typisk en højere løn end lærlinge under 25 år. I Albæk (2004), appendiks
C, er der forsøgt at danne et skøn over størrelsesordenen ud fra de forhåndenværende
oplysninger, og ifølge disse beregninger kan effekten af det forøgede antal
voksenlærlinge nå op i nærheden af en vækst i den relative lærlingeløn på 4 procentpoint.
Hvis det lægges til hoppet på 4 procentpoint i 1993 får man det resultat, at
næsten hele væksten i den relative lærlingeløn efter 1992 kan tilskrives aspekter af den
måde, lærlingelønningerne opgøres på, og det er således uklart i hvilket omfang, der
har været tale om en vækst efter 1992.
Fra 1978 blev tilskuddene indført: for det første et tilskud til refusion af arbejdsgivernes
lønudgifter under lærlingenes og elevernes skoleophold (AER – arbejdsgivernes
elevrefusion), og for det andet et tilskud til oprettelse af ekstraordinære lærepladser.
Det sidste var først på 15.000 kr. pr. læreforhold og 16.000 kr. fra 1979, men blev i
1982 forhøjet til 30.000 kr. samtidig med, at tilskudskriteriet blev ændret.
Tilskuddene har betydet, at arbejdsgivernes omkostninger har været mindre end
lønnen, som illustreret ved den nederste kurve i figur 4, hvor forskellen op til den
øverste kurve er tilskuddet for de arbejdsgivere, der har fået fuldt tilskud. 4 For perioden
1982-85 var der tale om, at knap en tredjedel af lønomkostningerne blev dækket af
tilskud. Fra 1986 blev tilskuddet til ekstraordinære lærepladser halveret til 15.000 kr.,
for at blive fjernet pr. 31. december 1987, og omkostningskurven bevæger sig således
brat opad. De ekstraordinære tilskud blev indført igen under lavkonjunkturen i begyndelsen
af 1990erne med et beløb på 20.000 kr. per elev i 1993, 16.000 kr. per elev per
år, der blev ansat i 1994 eller 1995, samt 12.000 per elev ansat i 1996, hvorefter tilskuddet
blev afskaffet. 5
Et første indblik i årsagerne til variationerne i lærlingetilgangen kan fås ved at sammenligne
udviklingen i tilgangen i figur 1 med lønudviklingen i figur 4. Det fremgår,
at der er tale om en vis samvariation. Den kraftige beskæftigelsesvækst frem til midten
af 1960erne fandt sted samtidig med et – omend ganske svagt – fald i de relative
lærlingelønninger. Halveringen af beskæftigelsen i det følgende årti falder sammen
4. Ifølge Arbejdsdirektoratets lære- og praktikpladsopgørelser er det for perioden 1983-86 af størrelsesordenen
2/3 af samtlige lære- og praktikpladser, der har fået det ekstraordinære tilskud.
5. Tilbage er alene AER-tilskuddet, hvis størrelse illustreres af forskellen mellem de to kurver. Man kan
diskutere, om det er den rigtige måde at illustrere AER-tilskuddet på, idet timeomkostningerne i produktionen
for arbejdsgiverne snarere udgør den udbetalte timeløn, når omkostningerne ved skoleophold dækkes.
Alternativet ville være at forrykke hele den øverste kurve opad med en faktor svarende til udgifterne ved
skoleophold.