samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

MILJØMODELLER TIL ADAM 27
ling i Danmark. Miljømodellerne fremskriver aggregerede nationale indikatorer for
drivhuseffekt, forsuring og næringsstofbelastningen af vandmiljøet, således at disse miljøforhold
kan indgå i en overordnet prioritering f.eks. i forbindelse med en miljøvurdering
af finansloven. Specielt for næringsstofbelastningen af vandmiljøet er belastningens
geografiske fordeling miljømæssigt meget væsentlig. Nationale udledninger af
næringsstoffer er således kun en meget overordnet indikator på problemer relateret til
vandmiljøet.
Ved at se på flere miljøindikatorer samtidigt tages højde for, at forskellige miljøindikatorer
er koblet forskelligt til den økonomiske udvikling, og at det for en overordnet
vurdering derfor sjældent er tilstrækkeligt blot at se på én indikator, f.eks. emissionen
af CO 2 . Ses eksempelvis på udviklingen i emissionen af drivhusgasser, vil emissionen
af de forskellige gasser udvikle sig forskelligt, og i nogle situationer vil emissionen af
enkelte stoffer stige, mens emissionen af andre stoffer vil falde.
Der gives en oversigt over modelsystemet i afsnit 2, og de betragtede miljøtemaer
opridses i afsnit 3. Skønt de udviklede miljømodeller til ADAM inkluderer næringsstofbelastningen
af vandmiljøet, fokuseres i denne artikel på drivhusgasser og forsurende
gasser. I afsnit 4 foretages en række simuleringseksperimenter med modelsystemet
for at illustrere anvendelsesmulighederne, og endelig konkluderes i afsnit 5.
2. Emissioner og modeller
Inden for fremskrivning af miljøindikatorer eksisterer to meget forskellige traditioner.
I den ene tradition kobles emissionen af enkelte stoffer til den økonomiske udvikling
på et aggregeret niveau, f.eks. kobles emissionen af energirelaterede emissioner af
CO 2 , SO 2 og NO X til integrerede energi-økonomi modeller. Eksempler inden for denne
tradition er E3ME – An Energy Environmental Economy Model for Europe, Barker
m.fl. (1998), den norske MSG-EE model, Alfsen m.fl. (1996) og GEM-E3 modellen,
Capros m.fl. (1997). Den anden tradition tager udgangspunkt i, at miljøindikatorer er
fysiske størrelser, der ofte beregnes for ganske specifikke fysiske aktiviteter f.eks. kg
NH 4 (metan) pr. malkeko pr. år. Inden for denne tradition kobles udviklingen i emissionerne
til tekniske forudsætninger som eksempelvis udviklingen i malkekøernes årlige
produktion og aggregerede økonomiske indikatorer. I forbindelse med beregningen
af emissioner fra forskellige kilder sikres ikke nødvendigvis makroøkonomisk konsistens.
Eksempler inden for denne tradition er AEA Technology (1998), ECOFYS
(1998), IPCC (1996a, b) og de danske indberetninger til FN, (Miljøstyrelsen 2003).
De udviklede miljømodeller, beskrevet i denne artikel, søger at kombinere de to traditioner.
Der tages udgangspunkt i traditionen for integreret modellering, og denne udvides
med flere typer af emissioner samt med etablering af links til fysiske størrelser
og detaljerede emissionstekniske beskrivelser.