samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

194
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2005. NR. 2
Udviklingen i den alders- og kønsbetingede dødelighed er estimeret ved anvendelse
af metoden fra Lee og Carter (1992) og dokumenteret i Haldrup (2004). Fremskrivningen
indebærer, at de seneste års relativt begrænsede stigning i middellevetiden antages
at fortsætte, således at den fremtidige årlige vækst ligger på mellem 0,08 og 0,09 år,
eller ca. 1 måned om året. Den danske vækst i middellevetiden har i perioden fra 1960-
2000 været lav i internationalt perspektiv. Blandt OECD-landene har kun Slovakiet og
Ungarn oplevet en lavere vækst end Danmark (sidstnævnte endda kun for mænd).
Fremskrivningen indebærer, at middellevetiden i Danmark i år 2040 svarer til middellevetiden
i Sverige i dag. Ifølge FN’s befolkningsfremskrivning forventes væksten i
middellevetiden i det øvrige Vesteuropa at ligge på omkring 0,2 år pr. år. Dette niveau
svarer til den historiske vækst i middellevetiden i disse lande. Med Velfærdskommissionens
fremskrivning antages således, at Danmark fortsat vil have lavere vækst i middellevetiden,
end der forventes for de øvrige Vesteuropæiske lande. Da middellevetiden
i disse lande i forvejen er højere end i Danmark, indebærer fremskrivningen, at
denne forskel udbygges. De seneste tre års vækst i middellevetiden i Danmark har
været højere end den seneste historiske udvikling og har med en vækst på 0,2-0,3 år pr.
år ligget på det vesteuropæiske gennemsnit. Fastholdes de seneste års udvikling, indebærer
Velfærdskommissionens fremskrivning derfor en undervurdering af væksten i
middellevetiden. 6
Fremskrivningen af ind- og udvandring er usikker, bl.a. fordi den både er påvirket af
udlændingepolitikken i såvel Danmark som udlandet og forekomsten af krigs- eller
katastrofesituationer. Det er vanskeligt at basere fremskrivningen på en historisk fremskrivning
pga. ændringen i den danske udlændingelovgivning medio 2002, som har
medvirket til et fald i indvandringsniveauet. 7 I Velfærdskommissionens fremskrivning
lægges til grund, at det nuværende niveau for bruttoindvandringen stort set fastholdes,
og at fordelingen på typer af opholdsgrundlag og sammensætningen efter oprindelsesland
forbliver uændret. Dog forudsættes en fortsat vækst i antallet af familiesammenførte
som følge af, at antallet af potentielle modtagere af familiesammenførte vokser.
For udvandringen antages, at de alders-, køns- og herkomstbetingede udvandringssandsynligheder
fastholdes på et niveau, der svarer til gennemsnittet i de seneste 5 år.
Forudsætningerne fører til en forventet årlig nettoindvandring på omkring 7.000 personer.
Der er set bort fra en mulig tendens til øget vandring som følge af globaliseringen.
Der kan derfor være en tendens til at undervurdere vandringerne – måske særligt
vedrørende udvandringen.
6. En del af den forøgede stigning skyldes »engangsfald« i spædbørnsdødeligheden og påvirker derfor ikke
aldersfordelingen på samme måde som en stigning i restlevetiden for ældre, jf. Danmarks Statistik (2005).
7. For en gennemgang af udviklingen i indvandringen og dennes sammensætning efter opholdsgrundlag,
herkomst og alder henvises til Velfærdskommissionen (2005a).