samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

DEBATTEN OM FREMTIDENS VELFÆRD 191
Det er velkendt og veldokumenteret, at vi står over for en markant ændring i de
demografiske forhold. 2 En vigtig årsag til dette er, at den forventede levetid blandt ældre
er voksende, og at den samlede fertilitet ikke forventes at stige tilstrækkeligt til at
sikre reproduktionen. 3 I forhold til diskussionen om tilrettelæggelsen af den økonomiske
politik er det centralt, at ændringen i befolkningens sammensætning forventes at
være permanent. Det betyder, at grundlaget for den sociale kontrakt i velfærdssamfundet
forandres væsentligt, fordi antallet af erhvervsaktive vil falde, mens antallet af ældre
vil stige. Derfor er det nødvendigt at vurdere behovet og mulighederne for tilpasning af
den sociale kontrakt.
Den vedvarende tendens til stigende produktivitet over tid er ligeledes veldokumenteret.
Denne leder til stigende velstand over tid. Den sociale kontrakt i det danske
velfærdssamfund betyder, at velstanden fordeles på alle befolkningsgrupper. Samtidig
har der historisk været en tendens til, at udgifterne til den offentlige service til den enkelte
person er vokset hurtigere end indkomsterne i økonomien. Den forventede fortsatte
stigning i velstanden kan også i fremtiden forventes at lede til en relativ stigning i
efterspørgslen efter velfærdsservice og sundhedsydelser. Samtidig fører velstandsstigningen
til et ønske om mere fritid, hvilket mindsker skatteprovenuet. Det er således et
spørgsmål, om den eksisterende sociale kontrakt er robust over for den fortsatte stigning
i velstanden.
Formålet med dette papir er for det første at se nærmere på de demografiske forandringer
og implikationerne for de offentlige finanser. Et centralt spørgsmål er, om de
eksisterende velfærds- og finansieringsordninger kan fastholdes til trods for store
variationer i demografien via variationer over tid i offentlig saldo og gæld. Dette rejser
spørgsmålet om finanspolitisk holdbarhed: Vil de eksisterende ordninger kunne
finansieres, eller vil der opstå finansielle problemer? Hvis det sidste er tilfældet, hvad
er da størrelsen af problemet? Konklusionen er, at den demografiske udvikling fører
til et væsentligt finansieringsproblem, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan velfærdssamfundets
sociale kontrakt skal tilpasses. Fastlæggelsen af en økonomisk politik
i forhold hertil forudsætter en eksplicit stillingtagen til den underliggende usikkerhed.
Selvom trenden er klar, er der usikkerhed, og den økonomisk politiske reaktion
bør forholde sig til begge dele.
Papirets andet formål er at vurdere betydningen af den fortsatte stigning i den materielle
velstand for de offentlige finanser. Velstandsstigningen betyder på den ene side,
at den demografiske udfordring mere er et generationsfordelings- end et forsørgelsesspørgsmål,
og på den anden side, at velfærdssamfundet også kan blive presset af øn-
2. Se også f.eks. DØR (2004), OECD (2005).
3. I forhold til de økonomiske konsekvenser er middellevetidsstigningen den afgørende faktor, jf. afsnit 2 og
følsomhedsberegningerne i afsnit 8.