Norsk-lappisk ordbog

Forlegen 176 Forlæggei*
halvvalægje hædalas; 3, njaiggo, (i«irf-
seliif). Gjøre forletfen,, vuorrastuttet.
f teve, blive foflecjen^ 1, vuorrastuv-
vat, være, komme i Forlef/en/ted for
JUe/, jafost vuorrastuvvat; uden dig,
uden dill Hjælp kommer jeg i For-
legenlied, dunji, du vækkai viiorra-
stuvani; 2, vuorraduvvat; 3, njaigo-
staddat.
Sv. 1, radetebme; 2, arosiirn.
Forlegent, adv. 1, hædala^jat;
2, njaiggot.
Forlegenhed, s. 1, vuorradus,
hon bragte mig i Forlegenhed, niuo
vuorradussi dagai; 2, vuorrastiisj 3,
hætte, man er i Farlegenhed for
Agn, sæfta hætte læ •, 4, hædalaSvuotta.
Forlene, v, 1, addet; 2, suovvat.
Sv. vaddet, vaddastallet.
Forlening, s. 1, addem; 2,
suovvam; 3, addaldak.
Sv. vaddes.
Forlig^ s. 1, šiettadiis; 2, soa-
vatus.
Sv. likta, liktem.
Forlige, v. 1, siettadet; 2, soa-
vatet; 3, sobardattet. Forliges, forlige
sig, 1, šiettatj 2, soappat, han
søgle at bringe Forlig istand, men
jeg forligte mig ikke, son soavatallai,
nuitto mon imsoappam; forliges med
hverandre, soavadet; 3, sobardet.
Sv. 1, liktet; 2, lasskelet; laskal-
dattet. 1, Sopatet; 2, lakastet; 3,
samastet; 4, sæmtet.
Forligelse, s. 1, siettadæbme;
siettadus ; 2, soavatæbme 5 soavatus ;
3, sobardattem. 1, Siettam; 2, soappam;
3, sobardæbme.
Forligelig, adj. 1, siettalas; 2,
soavalas; soavadægje^ 3, sobardægje.
Som kan forliges, soavatatte.
Forlig elt gen, adv. 1, sietta-
lal^at; 2, soavalas^at.
Forligelighed, s. i, siettalas-
vuotj 2, soavalasvuot; 3, soappain
viiot.
Forlis, s. se Tab.
Forlise, v. 1, hævvanet; cacc?
hævvanet; 2, se tabe.
Forlokke , v. fillit. Forlokke:
fiUitaddat.
Sv. 1, sluoket; 2, allotet paha
pelai.
Forlokkelse, s. fdliin. Filli
taddam.
Forloren, adj. 1, lappum, de,
forlorne Son, lappum bardne; 2, eie
gos; cikkujuvvum.
Sv. lapp om.
Forlov, s. loppe.
Forlove, v. 1, loppedetj loppe
dattet, forlove sig med nogen, lop
pedattet muttomin^ 2, loppedet aldsi
hæittet, suppit, jeg har forlovet c
drikke Brændevin, loppedam lær
aldsim vine jugakættai orrot.
Sv. 1, kihlatet; 2, loppetet.
Forlovelse, s.loppedæbme j lopl
pedattem.
Forloven, s.loppedæbme, aldsi
loppedæbme.
Forlover, s. 1, audastobnai;
dagatus olmai.
For lg de, v. lade sig forlijde me(i(
bægotet.
Forlgdende, s. bægotæbme; e/
ter Forlgdende, nuft bægga.
Forlyste, v. havskotet; havsko-
tallat.
Sv. suottastallet.
Forlystelse, s. havskotallam.
Forlægge, v. 1, sirådet, forlægg{
sin Bolig til et andet Sted, orrom-*
sajes nubbe baikkai sirddet^ 2, vuorkJ
ket, åtte i gavdnamest læk; 3, girj
prentijume goasladet, golatet.
Forlægge Ise, s. sirddem.
Forlæggcr, s. girji prentijuoui
goastadægje.