Norsk-lappisk ordbog

IVavu 450 iNetlbi'vdclsc
JSavn, .-); for mifj alene, assta buok
orrot luoikkasen, oft galle jeccani nabmi
læ ; jeg hjender ham af, ved JSavii.,
dovdam su namamieki; en Jland ved
Navn O, olmai, gæa nabma læi 0;
han skjulte shie Følelser nndev Navn
af Venskah, dovdoides son ciegai
usstebvuoda nåma vuollai; dovdoides
usstebvuoda nainain govcai; kalde
alt ved sit rette Navn, buokaidi rievtes
namasek addet. yif, ved Navn, nabmalassi,
du kjender niicj ikke af Navn,
ik dovda niuo uabmalassi. Som har
Navn, nabmasas. Nabniasa^jat. Nab-
masasvuot.
Sv. nam; namma.
Navne, s. gaibme. Som har
Navn fælles med en anden, gaimis,
de have samme Navn, gaimicak læva.
Gaimisvuot. Kalde hverandre : Nav-
ne, gaimastaddat.
Sv. 1, kaiman; 2, nabdne.
Navneda(j , s. nabmapæivve.
Navneværdi, s. nabmaarvvo.
Navn for klaring, s. nabmacil-
gitus.
Navngive, v. 1, namatet; 2,
nåma, nabmalassi cælkket; 3, nåma
mield, nabmalassi bægotet.
Sv. nammatet.
Navngivelse, s. l,namatæbme;
2, nåma, nabmalassi cælkkem; 3,
nåma mield, nabmalassi bægotæbme.
Navnkundig, adj. 1, bægalm,
bæggalmas 5 2, mainolmas, navnkun-
dige Mennesker og Begivenheder,
bæggalmas, mainolmas olbmuk ja dap-
patusak; 3, gulolmas, gullum; gullo-
kas. 1, bæggalmasvuol; 2, mainolmas-
vuot; 3, gulolmasvuot; gullokasvuot.
Sv. 1, kulos; 2, puoikos; 3, cuoi-
kos.
-Navnligen, adv. 1, nabmalassi,
naar jeg navnligen spørger en, go
nabmalassi ovtastgacam^ nabmalakk
2, nåma mield.
Navnløs, adj. i, namatæbme;
namatmæltos; 3, cælkkemættos, <
navnløs Frgd, namatmæltos, cælkkt
mæltos avvo; 4, bægotkællai. 1, w.
matesvuot^ 2, namat-, 3, cælkkemæ
tosvuot; 4, bægolkæltaivuot.
Ned, adv. 1, vuolas, gaa ne*
mana vuolas! skue ned fra et Bjet
vårest, vare ald vuolas gæccat;vuo
vuoleli, vuolclid, vuoUclist, lidt læ
gere ned, vuolelækka; 2, vuol
vuoleb gæccai, hengere ned! vuol
gæccai! 3, uskelid, gaa længere ne
(i Værelset), mana uskelid! 4, bo
nai, tag Seilet ned! valde bori
bodnai !
Sv. vuolos.
Ne dad, adv. i , vuolas, Ihinde
f/jo ned ad, bædnagak vuolas silli
2, vuolas guvllui^ 3, vulus oaive.
Nedarvet, adj. arbbijuvvum, ar-
mield mannam, nedarvet fra Slal
til Slægt, arbbijuvvum, arbe mi:t
mannam sogast sokki.
Nedbede, v. vuolasrokkadallat.,
Nedbedelse , s. vuolasrokkad;.-
lam.
Nedhlæse, v. i, vuolas-, 2, æ-
nami bossot, bossolattet.
Ne db læsning, s. i, vuola?
2, ædnami bossom, bossolatteni.
Nedbryde, v. 1, vuolas-, 2, æ>
nami gaikkot; 3, njæiddct, Bræm^
vinet nedbryder Mennesket, d}
Sjæl og Legeme, vidne njæidda Oi'
muid, sin sielo ja rubmas ; hans Exe^
pel nedbryder mere end det ophr
ger, su auddamærkka njæidda ærr>
go bajasrakad; ædnami njæiddet.
Sv. vuolos kaikot.
Ne db ry de Ise, s. 2, vuolas-,:»
ædnami gaikkom; 3, njæiddem