Norsk-lappisk ordbog

U seet 829 Urolig
tirolifft Liv ocj et urolifft Sind, raf-
Iietes ællem ja lodkadmæltom vaibmo;
6, orrommaso i adnet; være uroluj
af siff over nocjet, mastegcn lodkad-
nia^ltom læt, mastecren orrommašo i
adtiet; 7, lævotæbme, om Bom; 8,
stullai; 9, valli; 10, valadæ^rje; H,
j sirddeiiiættos
hiinccai, luincadakis; 12, skindig.
Jwre uroluj, 1, stullat; 2, valadet^
3, liunccat, Faarene, Lammene, lie-
iierne ere urolifje, de ville løs, sav-
cak, labbak, boccnk Imncadek, luovos
viogek.
Uroligen,a(lv. l,maso-; 2, našo-;
3. inuosa-; 4, rafheteslakkai; 5, lod-
kadiiiættoset.
IJrolicfhed, s. 1, maso- ; 2, našo-;
3, inuosa--, 4, rafhetesvuot; 5, lod-
kadmættoset.
Urolighed, s. l,maso-; 2,našo-5
3, muosa-j 4, rafhetesvuot; 5, lod-
kadinættomvuot; 6,læYotesvuot, o.s.v.
Ur ost, adj. 1, niaino-; 2, ramed-;
3. bajed-; 4, gitekættai.
Urosværdig, adj. 1, i maino-
talte; 2, i ramedatte; 3, i bajedatte;
4, i gitetatte.
Ur < , s. 1 , urtas ; 2, hurtcs ', 3, rasse.
Sv. 1, urtes; 2, grasse.
Urtegaard, s. urtegården.
Sv. talkesgarden.
Urtjddelig, adj. 1, raja-; 2,
cagadkætlai; 3, moivasuvvum. Gjøre
urijddelicj, l,moivvit; moivasiittet; 2,
sægotet.
Sv. nialsketuni. 1, malsket; 2,
hemset.
Uryddet, adj 1, raja-; 2, ca-
gadkætlai.
Ury(f(jeli(j, adj. se nrohkelitj.
Urørlig^ adj. \, sirddemæltos,
rørligt og nrørligt Gods, luovos ja
ælok; 2, likkat-; 3,
guoskatmættos. -mæltosct. -inæt-
tosvuot.
Sv. svaikek; svasketek.
Urørt, adj. 1, likka-; 2, guoskar-
kættai; 3, njuorrankættai, urørt se
siji Ntestes Nød, njuorrankættai guoi-
nies hæde oaidnet; 4, sirdekæltai.
Usagt, adj. l,sarno-; 2, cælke-;
3, bægotkættai, det skal jeg lade
være usagt, dam sarno-, cælke-,
bægotkættai sarnom.
Usalig, adj. 1, audogasmættos;
2, oasetæbme. i, audogasmættos-
vuot; 2, oasetesvuot.
Usamdrægtig, adj. l,soappa-;
2, siettamættos. -mættoset. -mæt-
tosvuot.
Usand, adj. 1, duotmættom; 2,
dussalas, en usand Beretning, duotmættom
muittalus. 1, duotmættoset;
2, dussalay^at. 1, duotmættomvuot;
2, dusse, lyve Usandhed paa mig,
muo bagjeli dussid giellastallat uagtet
;
han forslaar siger han dog : jeg forstaar
ihhe, er det ikke Usandhed?
josjoge gulla, almaken cælkka: im
gula, igo dat dusse læk? dussevuot;
dussalasvuot.
Sv. keies.
Usand færdig , adj. 1, i duoda-
las; duodamættos; 2, gieles. 1, i
duodala33at; 2, -mættoset. 1, duo-
damættomvuot; 2, gielesvuot.
Usandsynlig, adj. i jaketatte;
jakkemættos. -mættoset. -mættos-
vuot.
Usans, s. \,
jiermetesvuot; 2,
jallagvuot.
Usanselig, adj. 1, rumastæbmej
2, vuoir^alas.
Usanset, adj. 1, fuobinas-; 2,
aicekættai.
Usavnet, adj. ocalkættai, han
døde nsavnet, jami ocalkættai.
Useet^ adj. 1, oainc-; 2, gæca-
kættai, ingen Fisk slipper ttseet for-
bi, i oftage guolle bæsa gæcakæltai