Norsk-lappisk ordbog

Ulastct 8i3 Ulme
Vias tet, adj. laitekættai.
Ulave, s. rajotesvuol. Bringe i
JJlave, moivvit; moivasuttet. Komme
i Ulave, moivasuvvat.
Sv. i, hemse; 2, malske; 3, moi-
vem. Komme i Ulave, 1, henisano-
vet,- 2, malsketet; 3, moivanet; 4,
hæiret.
Uld, s. 1. ullo, kavde og spinde
Uld,\i\\ou\ dagjit ja badnet 5 2, aivan.
Sv. ullo.
Ul de 11, adj. ulloi; ullo-, ttldne
Klæder, ullo, ullost dakkujuvvum bif-
tfisak.
Sv. ullost^ ullost takkatum.
Uldlraad, s. i,laigge; 2, sorte
Uldtraade til Islet i Grene, cappo-
dak.
Uldvæver, s. ullogodde.
Ulegemlig, adj, rubniaslæbme,
rubmastaga, et ulegemligl Væsen,
ubmastaga sivnadus ; -kættai, Sjæ-
iens ulegemlige Natur, sielo rubmaskættai
luonddo. Rubmastaga. Rubmaskættaivuot,
Sjcelens og Englenes
Ulegemlighed, sielo ja engeli rub-
maskættaivuot.
Uleilige, v. 1, vaivedet; 2, vuor-
jat.
Uleilighed, s. 1, vaive, gjøte
en Uleilighed med noget, gæsagen
vaive dakkat mainagen; 2, bartte,
qeg geraadede i den Uleilighed, dam
barttai saddim.
Sv. vaive.
Ulempe, s. 1, unokasvuotla j 2,
vaivve; 3, bartte.
Ulempelig, adj. 1, unokas; 2,
ivaivalas; 3, garaslagan.
• Ulidelig, adj. i, gillamættos; 2,
gierdemættos, en for mig ulidelig
I^ine, munji gilla-, gierddemættos
gifse-, 3, goallos. 1, -mættoset; 2,
goallosct. 1, -mættosvuotj 2, goal-
loiSvuot.
Sv. i, i kierdetatte; 2, i killem
meren.
Ulidendes, adj. 1, goallos; 2,
laitas. 1, goalloset, 2, laittaset. 1,
goallosvuotj 2, laitasvuot.
Ulig, adj. 1, i oft (lakkai); i oft
Clakkasas) ', % i oft (muodosas), Sønnen
er ulig Faderen, bardne i læk
ace oft lakkasas, muodosas; 3, i oft
(habmasas), disse Søskende ere hverandre
meget ulige, dak veljacak æi læk
oft muodosagak, habmasalak gaska-
næsek; Baand af ulige Farver, bad-
dek, mak æi læk oft ivnasa3ak; det
ser ikke uligt ud til Regn, læ gussto
arvvehabme.
Sv. 1, preutak; rievtak; 2, i akta
muotok.
Uligt, adv. \, i oft lakkai; 2,
boasstot.
Ulighed, s. i oft lakkaivuot, o. s. v.
Ulige, adj. 1, i oU, være af ulige
Alder- i læt oft agest^ de to ere af
ulige Alder og Kundskab, æva læk oft
agest, oapost; oft akke, oappo sod-
nust i læk ; 2, i oft dassas; 3, moadde;
4, moadde-, ærralagas.
Ulige, adv. 1, moadde lakkai; 2,
i oft lakkai, ulige delt, i oft lakkai
jukkujuvvum; 3, sagga, ulige mere
formuende, sagga javalabbo.
Ulighed, s. ærotus, Uligheden
imellem dem er stor, ærotus sin ga-
skast stuores læ; 2, i oft lakkaivuot.
Uligeartet, adj. 1, i oft lagas >
2,
i oft nallalas.
Uligeligen, adv. 1, i oft lakkai;
2, vuoiggadmættoset.
Uligesindet, adj. i, i oft lun-
dulas; 2, i oft miellalas.
Uliv ss a ar, s. jabmemhavve.
Ulivssag, s. hægasse.
Ulme, v. cakkat. Livet ulmer
endnu, hæg cakka ain; jeg saa at
Brandene ulmede^ oidnim raddid cak-