Norsk-lappisk ordbog

Banke 56 Barh
njedet; 5, cabmet; 6, bavkkit, hvor
bankede det, det hørtes som om man
arbeidede, gost bavki? giilui dego
duogjomen; 7,|bavkotet; 8, coakket,
dpikkei) 9, coakkotet; 10, ravggat,
om Hjertet, Pulsen o. s. v., mit
Hjerte har ofte banket, muo
vaibmo davja læ ravggam ; naar
den Aare banker, go dat suodna
ravgga.
Sv. 1, kolket, kolkotallet, banke
paa Døren, uksab kolkotallet; 2,
cabmet, banke paa Børen, uksab
cabmet; 3, hoset, han truede at
banke muf, aiti hoset mo; hosatet;
4, juskotet, (slaa^) 5, tolkestet. Hjer-
tet banker, vaimo tolkesta.
Banken, Banknincj, s . 1 , go alkkom;
goalkelastem ; 2, dærppam;
dærpalæbme; 3, coalkkem; 4, savd-
njem; savdnjedæbme; 5, cabmem; 6,
bavkkim; bavkkotæbme; 7, coakkem;
coakkotæbme; 8, ravggam.
Bankes, v. faa Bank, cabma-
tallat.
Ban ly se, v. se bandlyse.
Bansætte, v. se bandsætte.
Bar, s. Sv. koce, Kvist af Furu,
Gran og Ener med Bar.
Bar, adj. 1, cielgas, bart Fand,
cielgga cacce; 2, aive, det er den
bare Sandhed, aive duotvuotta læ;
3, alas, del bare Legeme, alasrumas;
4, ravas, kjøre med bare Hæn-
der, vuogjat ravas giedai; 5, bievl,
snebar, skuffe Sneen bort at der
kan blive bart, bar Mark, muottag
goaiwot vai bievl sadda. Blive bar,
1, rappaset; 2, bievllat. Gjøre bar,
1, ravastet; 2, bievlatet.
Sv. 1, ciælga; 2, kuoros; 3, puo-
30S, bart Hoved, PU030S oive ;
puo30t; 4, rappas, hvor Huden
er bar, koggo like le rappas; 5,
pæul, pæula, snebar., Blive bar.
pæiilet, det begynder at blive bart
under Træerne, pæulagotemeu le
muora maddeken.
Bar he d, s. 1, cielgasvuot; 2,
alasvuot; 3, ravasvuot; 4, bievllai-
vuot.
Bar armet, adj. 1, alas giedai;;
2, ravas giedai.
'
Barbar, s. barbar.
Barbarisk, adj. barbaralas.
Barbenet, adj. ravas juolgek,
vi maa gaa barbenede, vi have ikke
Raad til Klæder, ferttijep ravas jul-
gin va33et, æp suite biftasid.
Sv. PU030S juolkek.
Barbere, y. 1, vajoldet; 2, rakkit.
Sv. rakkot.
Barberer, s. vajoldægje.
Ba rb er kniv, vajoldamnibbe.
Bare, interj, vare.
Bare, adv. 1, aive; 2, dusse,
dusše fal, (fjør det bare denne Gang !
daga dam dusse fal dam have ! de be-
nytte bare Oxer, aive vuovsaid adnek.
Sv. 1, koros, bare du, korostodn;
2, satta, dersom du bare vil, satta
val sitalih.
Bare sig, v. 1, massat, han vil ,
neppe bare sig for at arbeide, illa
de masastuwa barggamest.
Sv. masse t, nogle barede sig ikke
for at se,l muttemah æh massam quou-
lamest.
Bar f odet, se barbenet.
Barfrost, muotates bolas.
Barhovedet, adj. ravas oaive.
Barhændet, adj. ravas giedai.
Bark, s. 1, ostok, paa Vidier
og Buske; 2, paa Fyr, garra, bæ33egarra
; 3, den indre Bark eller Hin-
de, alos ; 4, barkko. 5, Barkstykket,
hvormed et Fiskegarn holdes oppe,
luovdde , Fiskegarnets Barkstykker,
dorsskefierme luovdek. Tage