Norsk-lappisk ordbog

T æ 11 d e 760 Tænksomhcd
Ild paa et Hus, et Stykke Træ, vieso,
muora buollatet; en tændt Brand,
cakkiluvvum, buollatuvvum radde-,
_ boaldetet; 3, faddit; 4, tæntle med
Svovel, riššadet, Tændes, cakkidet;
cakkanet, Noget at tænde med,
fadde.
Sv. 1, cakketet; cakkajaltet; 2,
puolajattet; 3, aiset; aisselet; 4, fad-
del; fæddet; 5, loukelet; 6, skogelet.
1, cakkajet; 2, louketet.
Tændninff, s. 1, cakketæbme;
2, buollatæbnie; boaldetæbme; 3, fad-
dim; 4, rissadæbme.
Tænkhar , adj, se tænkeliff.
Tænke, v- 1, jurdaset, tænker
du idag paa Reisen? jurdasakg-o odna
matkkai? saaledes tænker jer/, niift
læm jurdasæme; tænke nøje over
noqet, vissut jurdasæmen læt maide-
gen; hvad tænker du paa? maid
jurdasak? en større Behaqelufhed
kan man ikke tænke sig, lader sig
ikke tænke, end den jeg følte, stuor-
rab havskevuot jurdasærnest i læk go
dat, maid mon dovddim, fuobmaSim;
jeg ved ikke hvad jeg skal tænke om
det Menneske, im diede maid jurda-
set dam olbmu dafhost^ jurddet, jeg
tænkte ikke Løgn om ham, im sust
jurddam gielesvuoda; 2,smiettat, J/e»j-
nesket maa tænke ved hvad han læser,
olmuS fertte smiettaH maid son lokka •,
smietadet; 3, dudkkat, tænk vele/ter!
sniieta, dudka hurist! dudkatetj 4,
tænke efter for at erindre, muito-
staddat, dersom det, som er glemt,
ved at tænke efter skulde kunne
erindres, jos muitostaddam boft muit-
toi boadasi, mi bagjel oaive manai;
5, hivvitaddat, vi tænkte at blive,
hivvitaddaimek orrot; 6, attardet; 7,
gaddet, det havde jeg mindst tænkt,
dam galle im læm gussto gaddam;
hvad maa Folk tænke om mig! maid
fertlijek olbmuk must gaddat, jurdase
mannen ferttijek olbmuk muo gådde
jurdaset! 8, muiltet, tænk paa mi,
naar du kommer hjem, muite mi
go siddi boadak.
Sv. 1. jurtet; 2, ussotet; 3, toivoi
4, ajatallet; 5, kiæket.
Tænk en, Tænkning, s. \, jui
dasæbme; jurddem; 2, smiettam ; :
dudkkam, det er et Færk af Tæm
Ilingen, dat læ jurdasæme, jurdden
smiettam, dudkkam dakko; 4, multe
staddam; 5, hivvitaddam; 6, attai
dæbme; 7, gaddam; 8, muittem.
'
Tænker, s. i, jurdasægje^ jui
dasægje olmus; 2, smiettadægje;
dudkalægje.
Tænkeevne, s. IJurdasam-;
smiettam-; 3, dudkkam appe, vægji
nafca.
Tænke frihed, s. jurdasamlopp
Tænkekraft, s. se Tænkeevn
Tænkelig, ad. 1, jurdasatte, t
tænkelig Grund til noget, jurdasalt
jiermalas asSe masagen; jurdasæme
læt, det er ikke tænkelig t at d
længe kan forblive saaledes, i la
jurdasæmest alte dat nuft gukka mat
orrot.
Tænke m aade , s. 1, jurdasan
lakke ^ 2, oamedovddo; 3, luonddt
4, vaibmo.
Tænk som, adj. 1, jurdasægje;
smietadægje, det er et meget tæni
somt Jlenneske, sagga jurdasægj
smietadægje olmus son læ; 3, darkc i
dægjo; 4, jiermalas.
Tænksomt, adv. jiermalajlat. ;
Tænksomhed, s. l,jurdasæbmt
2, smiettamvuot, hans Svar røl
megen Tænksomhed, su vastaduSi
diedetek ollo jurdasæme, smiettan
vuoda, smietadæme; 3, darkodæbnn
4, jiermalaSvuot.