Norsk-lappisk ordbog

K o s I c 365 Kraft fylde
[j Sv. 1, maksel; 2, kostet; 3, cilil-
det; 4, koste paa, kostatet.
Kostbar, adj. mafsolag; 2, æd-
bagmafse,- 3, divras.
I Sv. d, doiiras; 2, cævok.
I Kostbart,
adv. i, mafsola33at;
iJ, divrasct. 1, mafsolasvuot ; 2, div-
i
•asvuot.
Kos telt ff, adj. 1, divras; 2, šiega.
I Sv. 1, hevok; heves 5 2, hærvok.
\\ Kove, s. oafte.
Kraaksølv, s. rievang-ollc.
Kraas, s. i, biiog-r^ii^
il
lit,' biro ; 4, boaimoS.
2, inairrc;
;
1 Kradse,
Sv. i, piioi, puojek; 2, pirrcm;
1, vuog'qa.
v. 1, garhbat, kradse
Pihett, bipo garhbat; garppat; 2,
karbbat; 3, s\mr{lot, kradse i Piben,
i
parttot bipo sisa; 4, garrit.
Kradsen, Ixradsnimj, s. i, garb-
[am; garppain; 2, skarbbam; 3, spart-
|0m; 4, garriin.
I Kradser, s. 1, garban, Pibe-,
[Irekradser, bipo-, bælljegarban.
I
Sv. kras.
s| Krafse, v. rogget.
I Sv.
1, kramset-, 2, kruoket.
Krafsen, s. roggcMu.
Kraft, s. 1, nafca, Kr æ fter lit
\t (jaa, va33em navcak ; han har ikke
iræfler til at arbeide, æi læk nav-
lak barggat; 2, appe, Jeg har ar-
\eidet saaledes som jeg har været
'iland til efter mine Kræfter, barg-
fam læm inoft jo vægjain læin apidam
Meld; hanfaar ikke Kræfter, i oajo
i5id; appevuot; 3, særra, Kræfter
\ar Gud (jivet ham, særaid læ Ibiriel
fjnji addani; 4, fabmo, komme til
ræfter, famoi ala bæssat; Naturens
'ræfler, airiio faniok; Planternes
•^(jcnde Kræfter, urtasi dalkastægje
|mok-, SJælens højere Kræfter, sielo
' eb navcak, apek, særak, faniok;
Magnetens tiltrækkende or/ frasto-
dende Kraft, magnet gæsse ja hoigadægjc
fabmo; der er Kraft i hans
Tale, fabmo læ su sarnest; 5, væk,
vækka, JVaturens, Magnetnaalens
Kraft, aimo, magnetnalo vækka; 6,
vuoibmc, han har Kraft hos siij til
at (jjøre Modstand, viioime adna
duokkenes vnosstailastet; 7, vægjo,
naar Kraften {Mulicflieden) er der,
da arbeider han, go vægjo læ de
diiogjo; 7, gaggo, det sker ikke ved
dine Kræfter (Anstræmjelser,) i dat
du gaggoi, gaggoi boft sadda; 8,
almme, Kraft i 3Iadvarer^ 9, i Kraft
af, væo;ast; 10, mield, i Kraft a f
Lovbudet, laga bakkom mield. Have,
faa, komme til Kræfter, j, appat,
indtil han fik Kræfter til at folge
ditj, dassa go apai ducuovvot; apadet,
han er svar/ i Ryffgen, han har
ikke Kræfter til noget, lanies læ
cielgest, i apad maidegen; apaduvvat,
han faar ingen Kræfter, han
er endnu krafleslos, i apaduva, navcetæbme
orro ain; appasmet; 2, vægaiduvvat;
3, calggat, ikke om Re-
convalescentere, men om Biirn, det
lille Ram er kommet ttl Kræfter,
Førlighed siden i f /or, galle dat ucca
manas calggam læ dimacest. Give
Kæfter, d, appasmattet; 2, vægai-
duttet; 3, calgadet.
Sv. 1, fabmo; famoi nal potet; 2,
væjo; 3, karg, jeg har ingen Kraft
mere, i le tist musne karg; 4, vike;
5, maut; ib manteb adne. 1, Vejajet^
2, væksot; 3, pourot, pourct, oftest
om Dgr. Veksotet.
Kraftanvendelse, s. 1, famoadnem;
2, vækkaadnem.
Kraft fuld, adj. 1, fabmodiev;
2, famolas; 2, vækkalas.
Kraft fglde, s. fabmodieVasvuol-
ta ; se Kraftighed.