Norsk-lappisk ordbog

'Trtentje^ v. 1, naggit, de trænifte
paa ham at han skulde tilstaa.
nagorenien leg-je su dovdastet; 2,
bakkit, lræn(j ikke san nær ind paa
\ni(ji jer/ hører nok derhenne, ale
bake muo lakka galle dobbebust gulam;
han Irænfjte mig tilside, son bakki
muo erit; de trængfe sig med 3fagt
ind i Huset, vægald si vieso sisa
bakkemen legje; vi trængte os igjennem
Jlængden, olbiiiui gaskal mi
bakiuiek; 3, atestet; adestuttet; 4,
hædasluttet; 5, trænge ind, cieggatj 6,
basstct, gid Guds Ord maatie trænge
ind i Hjerterne, vare Ibmel sane vai-
nioi sisa cieggasi, bastasi! 7, cagqat,
Reqnen trænger igjennem Ixlæderne.
arvve biftasi cada cagqa; Våndet er
tvængt ind i Huset, cacce sisacagqam
læ viessoi^ Guds Ord trænger
ind i Hjertet, Ibmel sadne vaimo sisa
caa;t]a; 8, mannat, Øxen, Kniven
trængte ind i Armen, afso, nibbe
gilda sisa manai; 9, en trængende
ISød, garra, lossis hætte. Trænges,
1, bakkasuvvat; 2, adesluvvat, vi
trænges, da Landet er trangt, ade-
stuvvap, bakkasuvvap go garg§e læ
ædiiam; 3, hædastuvvat.
Sv. 1, nagget; naggasi puoktet; 2,
tragget, ragget; 3, cægget, Øxen
trænger ind i Træet, akso cægga
imirri.
Trængen, s. l,naggim; 2, bak-
kim; 3, atestæbme; adestuttem; 4,
hædastutlem; 5, eieggam; 6, basstem;
7, cagqam. i, bakkasubme; 2, ade-
stiibme; 3, hædaslubme.
Trænge, v. \, darbaset, han er
ikhe rig, men han trænger heller
ikke, i læk javalas, mutto darbasægje
i læk; darbasest læt, han trænger
mere tit gode Raad end til Penge,
son læ stuorrab darbasest buorre
arvvalusai ditti go rudai ditti; 2, vuor-
749 Træt
rastuvval. Bringe til at trænge, 6e-
høve, i, darbasatteti 2, vuorrastuttet.
Sv. 1, tarbahet; 2, mædaslet.
Trængen, s. 1, darbasæbme^ 2,
vuorrastubme.
Trængende, adj. 1, darbaslas;
2, darbasægje.
Træ ng SC I, s. 1, nagge; naggas,
i Dødens Trængsel, jabmem nagga-
sist; 2, bakkadas, der var en stor
Trængsel af Mennesker, stuorra
bakkadas læi olbmuin; at komme ind
og ud igjen af Trængselen var ingen
let Sag, bakkadassi ja bakkadasast
bæssat i læm alkke; 3, ataslus, ade-
Stus, at lide Trængseler, atastusaid,
adestusaid gillat; 4, hædastus; 5,
hælte.
Sv. 1, naggas; 2, akcas; 3, karcas;
4, vaive. Bringe i Trængsel, mok-
kaldattet.
Træ orm, s. saimma.
Træpinde, s. til Spiling, 1, gisk;
2, med Mærke paa, til Mærke, gilkor,
gilj or. Sætte en saadan Træ-
pinde paa, gilgurastet, sætte en saadan
Træpinde paa Faar, 3Ielsække,
savcaid, jaffosækkaid gilgurastet.
Trærig, fuld af Træer, adj.
murri, Bakkene paa dette Stykke
ere mange og falde a f Træer, luoke
ollo ja murri dam gaskast. Murri-
vuot.
Træstahel, s. muorrafidno.
Sv. muorafidno.
Træstykke, s. cirg.
Træt, adj. 1, viesas; 2, vaibbam,
være træt af at gaa, læse tale, \a^-
jemest, lokkamest, sardnomest vaibbam
læt; at arbeide sig træt, vaib-
bam, viesasen jecas barggat, duogjet;
den Trætte trænger til Hvile, vaib-
bam, viesas olmuS vuoiqadusa darba-
sest læ; være træt af Livet, dets
Glæder og Byrder, vaibbam læt æl-