Norsk-lappisk ordbog

Af sondres 27 Afstihh
Afsondres, a f sondre sig, v. 1,
ærranet; 2, cuolddaset; 3, ciioklda-
suvvut.
Sv. 1, ratkot; 2, jiiokatet; 3, sær-
ranct; 4. quektanet.
Afsondrtng, s. i, ærraiiæbme;
2, ciiolddasæbine ; 3, ciiolddasiibme.
Afsondret, adj. sierra.
Sv. juokeles, en afsondret So,
juokeles jaiire.
Afsondret, adv. 1, sierranessi;
2, ærranessi.
Afsondrethed, s. sierravuot.
Afsone, v. 1, soavatet, han søtjer
al afsone sin Brøde ved et angrende
og gudfrygtigt Levnet, soavatallamcn
læ mæddadusas gattavas ja ibnielbal-
lolas ællem boft; 2, soagg-odet.
Sv. 1, liktet; 2, lasskelct; lasskal-
dattet.
Afsoning , s. 1, soavatæbme;
soavatiis; 2, soaggodæbme.
Afspeile, v. 1, oainetet, (lade
se)-, 2, cajetet, (vise); 3, afspeile sig,
oidnujuYVUt, (sees), i denne Hand-
ling afspeiler sig hans Karakter,
dam dagost oidnujuvvu su luonddo.
A f speiling, s. 1, oainetæbme;
2, cajetæbme; 3, oidnujubme.
Afspise, v. 1, borrat; 2, hæittet
borramest; 3, afspise Folk med tomme
Løfter, dušsalaš, guoros loppadusai
guim olbmuid vuolgatet, eritbigjat.
Sv. 1^ porret; 2, afspise med favre
Ord, cabba njalmin ajetet.
Afspænstig, adj, værrai.
Afspæ nstig e n, adv. værralakkai.
Afspænstighed, s. værraivuot.
Afspærre, s. se spærre.
Afstaa, v. d,liioittet, hanafstod
Gaarden til sin (eldste Søn, dalos
boarrasamus bardiiai luiti ; 2, hæittet,
han afstod fra sit Forehavende,
rihnes heiti, ulmestes eritheiti.
Sv. 1, luitet, afstaa sin Del, osebs
luitet; 2, heitet; 3, lakketet.
Afstaaelse, s. 1, liioittem; 2,
hæittem.
A f stage, \. vittadct, afstage en
Vei, vittadet gæino.
A f stand- s. 1, gask, da der ikke
er hengere Afstand, go glikeb gask
i læk; 2, giikkenvuot, Solens Af-
stand fra Jorden, bæive giikkenvuot
ædnamest.
Sv. Ijkaska, lang Afsland,ku\kQS
kaska; 2, kukkesvuot, jeg kan ikke
komme for den lange Afstand, kuk-
kesvuotest ib potet matte; 3, maj,
maja; 4, aimo; 5, kotfo; 6, studdo;
7, passe Afstand, vætnit; 8, kovai.
Afsted, adv. 1, dast, han gik
afsted, afsted med
afsted, dast vulgi ;
dig! vuolge, vuolge! 3, matkes mield,
drag afsted, mana matkkad mield ! 4,
(fremad^, andas gnvlini, ingen kan
komme afsted paa den Vei, i oftage
såte andas gnvlini bæssat dai luodai
mield; 4, aiggai, komme afsted med
et Arbeide, aiggai boattet bargoin;
dakknjubmai bnftet bargo.
Sv. 1, taste, vulgi taste; 2, erit,
fare afsted, erit vuolgget.
Afstedhringe, v. se afstedkomme.
Afstedkomme, v. 1, dakknjub-
mai bnftet, afstedkomme Ondt, ba-
haid dakknjubmai bnftet; 2, dakkat,
afstedkomme en Ulykke, oasetes-
vuocTa dakkat; 3, se tilvejehringe.
Sv. 4, takket; 2, algetet; 3, pa-
jaspuoktet.
Afstedkommelse, s. i, dakkam;
2, dakknjubmai bnfteni.
stemning, s. arvvalnbme, arv-
Af
valussa; det kom til Afstemning,
arvvalubmai, arvvalusa vuollai sad-
dai, bodi.
Afstikke, v. \,\\\QYkk\i.afstikke