Norsk-lappisk ordbog

Stiv 660 Stjælc
gadet; 3, galeaset; 4, gasskadet; 5,
buosset; 6, fgoandoset; 7, boaggatj
8, skoarret; 9, basstelet, se stift paa
en, basstelet gudege ala gæccat.
Stivhed, s. 1, goadesvuot; 2,
gaggadvuot; 3, galcasvuot; 4, gas-
skadvuot; 5, buosSevuot; 6, goandos-
vuot; 7, boaggaivuot-, 8, skoarrevuot.
Stive, slivcjjøre, v. 1, goanddodet;
2, galnalet, Kulden gjør Men-
neskene stive, bolas olbmuid galnat;
3, garvotet, Kulden (fjor Lemmerne
stive, bolas garvot lattoid; 4, biios-
sodet, stivgjøre sit Hjerte, buoššodct
vaimos.
Sv. i, kiissmotet; 2, krovokattet,
(fjøre stiv og hroget.
Stiv fryse, y.g&rwoi, Lemmerne
ere stivfrosne, garvvom læk lattok.
Stivne, blive stiv, v. 1, starg-
gat, darggat, (jastne)^ 2, stirddet,
Øinene vare allerede blevne stive,
han var sig intet bevidst, stirddiim
legje jo calbmek, i son diettam mai-
degen; 3, galnnat, jeg fryser til jeg
bliver stiv, goalom dassaci go galnam;
den Nat da Livet ophørte begyndts
han at stivne, dam ija gc liæg nogai
de galnnagodi; gahiadet, alle frøs de
stive, buokak galnadegje; 4, garvvot;
5, fryse stiv, om Klæder, a, goarraget;
6, b, gaccot; 7, a,skoarraget, om
Skind; 8, b, garrat.
Sv. i, kiccot; 2, kussmot; 3, kald-
net; 4, krovoket, rovoket, blive stiv
og kroget.
Stivnen, s. i, slarggam; darggam;
2, stirddem; 3, galnnam; galnadæbme^
4, garvvom; 5, goarragæbme;
6, gaccom; 7, skoarragæbmc;
8, garram.
Stivnakket, adj. se stivsindet.
Stivsind, s. \, gogges luonddo;
2, buossevHOt.
Sv. 1, startek; 2, anatakes; 3, trisk.
Stivsindet, adj. 1, gagges li_
dulasj 2, bahhanikkan; 3, biiosse 1,
gagges lundiila33at-, 2, buosset. 1,
gagges luonddovuot, lundulaSvuot 2,
bahhanikkanvuot; 3, buošševuot. Eit
stivsindet, buossot. Gjøre stivsint,
buossodet.
Stjerne, s. i, nassle, Stjerm te
qlimte, skimte igjennem Skye.
nastek givdnjuk balvai cada; 2, da$
Sv. 1, nasste; 2, tasste.
Stjerneaar, s. nasstejakke.
Stjernebillede, s. nasstego
Stjerne fuld, adj. nastin die
en vinterlig stjernefuld Himmel, c
vealbme dievva nastin.
Stjernehimmel, s. nassteall
Stjerneh(er, s. nasstevægal
Stjernekiger, s. nastid ga
dægje.
Stjerneklar, adj. nastin ci
gijuvvum.
Stjerne kyndig, adj. 1, niiii
diette; 2, nassleoappavas. 1, ni id
dietten 5 2, nassteoappo, -oappæS-
vuot.
Sv. 1, nasti opcs; 2, naste >
deje; 3, -tieteje.
Sternelys, s. 1, nasstecu'g,
nasti cuovg, Sternelys og Maanetm,
nasstecuovg ja mannotæppe
Sternelys, adj. se stjernelhr.
Stjereskud, s. nasstelu;
gik et Stjerneskud, nasste dobbe
Sv. nastesluces.
Stjeretyder, s. nastidcilggija
Stjernetyderi, Stjei •netydn\
s. nastid cilggim,
Stjernevrimmel, s. nasti (
vuot.
Stjert, s. 1, sæibbe; 2,/^«« Ft
bodos5 3, paa Sæl, botkke.
Sv. 1, pecek; 2, pattom.
Stjfele, v. 1, suoladet, fr;,
du ikke for at blive besfjælet