Norsk-lappisk ordbog

T i 1 b v 1 1 c II 720 Tildækkc
Tilhytien, s. lonotæbme.
Tilbøjelif/, adj. 1, miedemanas,
iilhojeltc] til Fin, vid nai miedemanas;
2, viggame; 3, sojavas, Naturen er
tHhojelicj til alt Ondt, luonddo vig-
game, sojavas læ buok bahaidi; so-
jalas, han er vist nok selv tilbøjeliff
til at betale mig, galle son jes læ
' sojalas niunji mafsat; 3, hsmed, je ff
er t mit Sind ikke tilbojelif/ til denne
Forretninfj, jecf er utilbojelig dertil,
i læk must miella lasmed dam fidnoi,
miella læ goades dasa; 4, forg, for-
gad; 5, gæppas, tilbøfelif/ere til det
Onde end til det Gode, forgå dabbe,
gæppasabbo bahhavutli go buorre-
vutti ; tilbøjelig til at blive forkjølet,
gæpas læm nuorvo oa^jotj 6, jeres;
7; snffixiv Endelser, som: -akis,
tilbøjelig til atle, boagostakis; -ukis,
tilbøjelig til at svede, bivastukis; 8,
-las, tilbøjelif/ til at græde, cierolaš;
9, -las, tilbøjelig til at slaa, cabmalas.
Være tilbøjelig, i, mielastuvvat;
mielastuddat, Datteren er tilbøjelig
dertil, men Forældrene eve imod,
mielastudda nleid mutto vanhemak
læva vuosstai; 2, viggat, viggastuvvat,
efter Faldet er Naturen tilbojelig
til det Onde, jorralæme marnel de
luonddo viggamen, viggastuvvamen læ
bahab guvllui.
Sv. 1, hægger; 2, metok^ 3, kis-
sok.
Tilbøjelig en, adv. 1, miede-
mannaset; 2, sojava35at; sojala^gat;
3, lasmedet; 4, forgadet; 5, gæppa-
set; 6, jereset.
Tilbøjelighed, s. 1, luonddo,
imod min Tilbøjelighed handler jeg
ikke, im luonddom bagjel daga; luonddovuot;
2, viggam, viggamvuot, gode
og onde Tilbøjeligheder, buorre ja
bahha viggamak, viggamvuodak; 3,
miella, fole Tilbøjelighed for et
Fruentimmer, buorre miela nislo
adnet, mielastubme^ 4, miedemank-
vuot; 5, sojavasvuot; sojalašvuot;
lasmedvuot; 7, forgadvuol; 8, gæ]
pasvuot; 9, jeres vuot.
Tilbørlig, adj. berliggis, ht
fik sin tilbørlige Løn, son oa30i be
liggis balka; ew tilbørlig Lgdighé
berliggis gullolasvuotta. Berligg
lakkai. 1, berrimvuot; 2, berliggi
vuot.
Sv. \, taibek; 2, beres.
T Udanne, v. 1, avnastet, ht
tildanner Veden til en Slæde, a
nastæmen læ muoraid gerresi; 2, 1
gedet; 3, sarrat.
Sv. 1, såret; 2, skunetet; 3, skul]
pet.
Tildamielse, s. 1, avnastæbm
2, lagedæbme; 3, sarram.
Tildele, v. l,juokket, juogad
vi maa være tilfredse med hvt
Skjæbnen vil tildele os, dasa ferttij
duttava3ak læt maid oasse migji
juogad; 2, addet.
Sv. juoket; 2, vaddet.
Tildeling , s. 1. juokkem3 ja
gadæbme; 2, addem.
Tildels, adv. i, muttom dafho
det er tildels sandt, muttom dafho
galle duot læ; 2, muttom oase.
Sv. pelodakki.
Tildrage sig, v. 1, dappaluvvi
du siger, saaledes som det tildri
sig, don cælkak moft dappatuvai;
se tiltrække sig.
Sv. soitet.
Tildragelse, s. dappatus.
T ildrømme sig, v. niegadi
aldsis.
Tildække, v. i, gofcat, tildtekt
Blomster mod Frosten, lædid gof5
coasskem ditti; tildække alt
Kjærlighed hvad Næsten har fo
seet sig imod mig, buok rakisvuoda