Norsk-lappisk ordbog

lid sa ff 11 793 Udi
iteres Udsacjti paa de Gamles Vid-
neshijrd, go dak dalas olbmuk vuod-
[todam læk sin cælkkein, sardnom
[loltis olbnmi diiodaštusai ala.
Sv. 1, sardnom; 2, halem.
V d salg, s. vuovddeni.
Udse, v. 1, oaidnet; 2, gæccal,
naar Gud har iidseet mi(/ den Stil-
Uu(j, go Ibmel læ oaidnam, gæccani
imnji dam dille; 3, arvvalet, lianvar
Iidseet til at være Faderens Efter-
mnnd, arvvaluvvuni læi aces sagja-
5a35an.
Udseen, s. 1, oaidnem; 2, gæc-
?am ; 3, arvvalæbme,
Udseende, s. 1, habnie, hans
Vdseende begyndte at svinde hen,
iiabme golnnagodi sust; Ijende Folk
fier Udseendet, hame mield dovddat
}lbnuiid; han har et sygeligt, frisk,
muntert Udseende,huocce\ag&s, dier-
?as, ervok habme sust læ ; efter Ud-
Kende at domiite frier han, jiabme
jalle sust læ irgastaddat; da fik han
først igjen sit forrige, gamle Udseende,
da kom han igjen i Kolør), de æsk
labmasis saddai; habmalasvuolta; 2,
nuodok; 3, varak, {Blod) hun har
vakkert Udseende, cabba varak
st læk; 4, ladde, at se til syntes
han at have et fordelagtigt Udseende,
liega ladde oroi oaidnet; et smukt
Udseende (^smukke lUanerer') har
iet Menneske, siega ladde læ dam
Olbmustj 5, nækko; cabba nækko
sust læ ; 6, alvva, det 3Ienneske har
H usselt Udseende, hæjos læ dam
ttlbmust alvva; 7, garvve; 8, galgga;
I, godt Udseende, allo, mest om Dyr.
Komme til sit, faa sit Udseende,
erholde et godt Udseende, i, ha-
'masmet; 2, garvasmet; 3, nægosmet;
i, alosmet. Give, skaffe et godt Ud-
seende, 1, hamasmattet; 2, garvas-
mattet; 3, nægosmattet; 4, alosmaltet,
den Mark, Jord giver Kvægel et
triveligt Udseende, dat ædnam alosmatta
sivctid. Berøve et Menneske,
et Dyr o. s. v. sit Udseende, sit
gode Udseende, 1, liametuttet; 2,
garvetultet; 3, nægotuttet. 3Iiste,
berøxyes sit gode Udseende, 1, hame-
tuvvat; 2, garvetuvvat,- 3, nægotuv-
vut. Som har et godt Udseende, 1,
habmasas, hamalas; 2, garvasas; 3,
nægolas, du har ikke saa godt Udseende,
ser ikke saa godt ud nu som
før, ik dal læk nuft hamalas garva-
sas, nægolas go auddal legjik; 4,
Cabba muodosas ; 5, alolas, en Ren,
som ser godt ud, alolas boaco. 1,
hamala^gat; 2, garvvasa33at; 3, næ-
golajjat; 4, alolasat. 1, hamalasvuot;
2, garvasasvuot*, 3, nægolasvuotj 4,
alolasvuot. Som har mistet sit gode
Udseende, som ikke ser godt ud, i,
hametæbme; 2, garvelæbme; 3, nægotæbme;
4, alotæbme. i, hametes-
vuot; 2, garvetesvuot; 3, nægotes-
vuot; 4, alotesvuot.
Sv. 1, muoto; 2, vuoke; 3, vuoid-
nem, efter alt Udseende, almai
vuoidnemen melt.
Udse i le, v. olgus borjastet, ved
Udseilingen af Havnen, hamnast
borjastedin.
Udseiling ,,s. olgus borjastæbme.
Udsende, v. 1, vuolgatet, han
blev udsent i et nødvendigt Ærinde,
son vuolgatuvui darbaslas fidno ditti^
2, bigjat; 3, saddit.
Sv. \, rajet; 2, saddet.
Udsendelse, s. 1, vuolgatæbme;
2, bigjam; 3, saddim.
Udsending, Udsendt,s. i, aires;
2, vuolgatuvvum; 3, bigjujuvvum; 4,
saddijuvvum.
Udside, s. olggobælle.
Udsige, v. l,cælkket; 2, sardnot,
det, som Vidnerne havde udsagt om