Norsk-lappisk ordbog

T i 1 1 i g c Qi c (1 '20 T i 1 :n d c
Sv. akten.
T til i sle, v. bællolasvuoda boft
nduit.
Ti llistelse, s. bælfolas fidnim.
Tilltvs, adv. hæg" ala; han viUlc
miq lillivs, muo ala viggai.
Tillohhelse , s. 1, giAalæbrne;
2, afcom; avCostæbme; 3, sarnotad-
dam;^ 4, viggatus.
Sv. 1, allotem ; 2, nollotem ; 3, lep-
pofem,
Tillokkende, adj. 1, g-iftalægje;
2, avcostægjej 3, sarnotadde; 4, vig-
galægje.
Til hikke, v. dappat, Ftenrjselet
var tillukket, giddagassa dappujuvvuin
læi; tillukke en Dør, en Mob-
ning, uvsa, raige dappat 5 2, ofti
carvvit, tillukke Øinene, calmid ofti
carvvit. Tillukke sig, dappaset.
Sv. i, tappet; 2, puodot.
Ti I lukning, s. 1, dappam; 2,
carvvim. Dappasæbme.
Ti Hukt, adj.
Hus, mosko viste 5
mossko, et tillukt
naar Folk komme
ind i et tillukt Hus, go olbiiiuk mos-
sko viessoi bottek. Mosskovuot.
Sv. inoskos.
Tillyse, v. gulatet, tilltjse Guds-
tjeneste, gulatet Ibmelbalvvalus.
Sv. kullolet.
Tillysning, s. gulatæbme; gu-
latus.
Tillyve, v. giellastallal.
Tillæg, s. lasse; faa Tillæg til
sin Lan, balkkasis lasse oa^^ot.
Sv. lasse.
Tillægge, v. 1, lassetet, naar
disse Penge blive tillagte, go dak
rudak dasa lasseluvvujek; 2, navddetj
3, namatet, han tillægger mig denne
Synd, dam suddo son muo ala navdda,
nåma t; 4, f''induerne ere tillagte med
Is, lasak bul350m læk. Tillægges,
lassanet, der tillægges altid mere og
mere, alelessi lassan æmbo ja æml
Sv. lassetet.
Tilheggelse, s. 1, lasse; lasse
tæbme; 2, navddem; 3, namatæbme
Lassanæbme.
Tillempe, v. heivitet.
Sv. sæltotet.
Tillempning, s. heivilæbme.
Tilløb, s. 1, viegadumus, et stor
Tillob a f Mennesker^ stuorra vifri
gadumus olbmuin; 2, coagganæbme
denne Taler har altid et stort Til
lab, dat sarnedægje 03330 aleless
stuora coagganæme; 3, golggam
Våndet har her stærkt Tilløb, das
adna cacce garra golggam.
Sv. 1, cokkenem; 3, akti coggom
Tilløb en de, adj. viegadægje
Folket kom tilløbende, olbmuk botl«
dasa viegadægje. ,
Tilmaale, v. 1, miltedet, Mele
blev ham tilmaalet, jafok sunji mitteduvvujegje;
2, mærredet, de Aar
der ere Mennesket tilmualte, km
3Iennesket ei forlænqe, ei forkorte
daid jagid, mak olbmui mærreduvvum
læk, olmus i mate lassetet, igi
gæppedet.
Sv. i, mætet; 2, mæretet.
Tilmaaling, s. 1, mittedæbme
2, mærredæbme.
Tilmed, adv. i, maida; 2, vela
han har ikke den nødvendige Kund
skab, og tilmed er han for ttrigi
i læk sust dat darbaslas dietto ja la
maida, vela appar nuorra.
Tilmelde, \. 1, muitlalet; 2, die-
detet.
Tilmode, adv. i, hvorledes «B''
han nu tilmode off hvorledes blei
han tilmode ved disse Eflerretninger.
maggar miella sust dal læ ja maggai
milli saddai son dai sagai dilli? 2.
han er slet, godt tilmode, ervok-
tæbme, ervok læ. Være slet til-
I