Norsk-lappisk ordbog

o Folk, jiiokkc g-oppestlæk olbinuk;
2, vuoppe, i Indsoer ere f^lfje, jav-
riii læ vuoppe; 3, luoft; 4, vake.
Fuld of Fifjer, g-oppai.
Sv. 1, luokl; 2, kova; 3, sæva
mokke.
Fiffe, v. i, g^aiddat, hon vilde
ikke viffe tid afHuset, der vor qjort
isloiid for Kocrne, i son daltom gaid-
dat viesost, mi rakaduvviiin læi gusi
varren; gaiddalel, viff Hdl læuffcre
uiidaf! gaiddalasta.^ik olggolækkas,
gukkebuid! vige of fro den rette Fei,
rieftes gæino mield erit gaiddat^ den
ene faor virje for den anden, nubbe
lærlte nubbe audast eril gaiddat; 2,
g arrot, jeg maa vige for dif/, fertini du
audast garrot; 3, vuolgget; 4, inannat
erit, da vet/ Herrens Aand, da
vec/ Trost off Glæde fra dem, de gai-
dai, manai bærra vuoii], jedditus ja
illo sin lut erit.
Sv. 1, raecanet; 2, pignonet.
Fiffen, s. 1, gaiddam; 2, garrom;
3, vuolggem ; 4, garrom.
Fiff ti ff, adj, 1, vægjel, Daahen
er et vifftigt Middel, gassta læ væ-
gjeles gaskoabme; det er for mi ff et
vifftifft yinliffffende, dat munji læ væ-
gjelis asse; 2, dæddel.
Sv. 1, losses; 2, nannos^ 3, aines.
Fifftiffen, adv. 1, vægjelet; 2,
dæddelet.
Fifftiffhed, s. 1, vægjelvuot, det
er en So ff of Fifftiffhed, vægjelis,
vægjelvuoda asse læ; 2, dæddo; dæd-
delvuot.
Fikinff, s. mærrarievadægje.
Fikle, v. 1, giessat, vikle Floffet
om Slonffen, giessat flaga muora birra ;
vikle noffet ind i Papir, giessat papar
birra; 2, vicrbbat, f/A/e noffet om en
Slok, maidegen nuiora birra vierbbat;
3, njammaf, vikle Rensli/ngen om
857 V ild J» r ad
Haonden, njammat gilti suoppan; 4,
gargotet. Fikles op, løs, garggit.
Sv. kæselet.
Fik I en, s. 1, giessam; 2, vierbbam;
3, njarrnuam; 4, gargotæbme.
Garggim.
Fild, adj. \, væittalas, vilde Li-
denskaber, væittalas halidusak, en
vild Drenff, væittalas bardne, del
vilde Hov, Roob, Skriff, væittalas,
appe, cuorvvoni, bisskom, en vild Ør-
ken, Skov, væittalas mæcce, vuobme;
2, sivotæbme, fore et viUlt Liv,
væittalas, sivotes ællem ællet; væide-
les-, 3, luotto, luoddo, liontroede del
var en vild Fuffl off beffyndle at
jaffe, son gaddai luoddo lodde læi
ja bivddegodi; luodos, vilde Dyr,
3Iennesker, luodos olbmuk, spirik;
3Iennesket i dets vilde Tilstand^ ol-
mus su luoddo, luodos dillestes; 4,
mæce, vildt Dyr, Træ, Svin, mæcce
spiri, muorra, spidne; vild Honiny,
mæcce honing; 5, a, et vildt Dyr,
navdde; 6, b, fuoddo; 7, c, godde,
en Fildren. Raabe i vilden Sky,
hui saggarak barggot. Blive vild,
goddasket, om tamme Ren, som blive
vilde. f lidt, fuoddobierggo.
Sv, IjVæitok; 2, mecek; 3,kodde;
4, vilde Dyr, a, alch ; 5. b, luotok.
Fildt, i, luotoki-; 2, vaiSi piærgo.
F ild, vildt, adv. 1. væittalassi;
væittalasast; 2, fare vild, cajedet,
fare, yoa vild i Ørkenen, cajadaddat
mæcest; boassto gæinoid mannat; lede
en vild, cajedattet; boassto gæinoid
gæsagen cajelet, boassto gæinoi mield
doalvvot; aibas, en vild fremmed
31and, aibas arnas olmus; paa et vildt
fremmed Sted, aibas åmas baikest.
Sv. fore vild, 1, cajanet; 2, ejet.
Fildhed, s. væiltalasvuot.
Fildbrad, s. fuoddobierggo.