Norsk-lappisk ordbog

; at
1 om,
Høre 301 Hørsom
høres, gullamassi, gullusi boattel, o:
komme saa nær at\man kan høres '^
4, gullusist læt, 0: være saa nær
man kan høres, jeg troede ikke
at han var saa nær at han kunde
høre miff, im gaddam, åtte gullusist
gullolagai, vi ere hverandre
læi ; 5,
saa nær, at vi kunne høre hverandre,
gullolagai mi orrop ; 6, høre sig for,
efter, a, jærrat, dumaahøre ad,
) om det er os tilladl, don fertik jær-
I rat, jos dat lovalas læ niigjidi; du maa
høre dig om en Tjeneste, fertik balv-
valussad aldsid jærrat; du maa høre
!
ad naar han reiser, jærrat fertik su
1 vuolggem aige, goas son vuolgga ; 7, b,
gaccat; 8, de, som hore Herren til, si,
i gudek hærra olbmnk læk; de, som høre
\hid, til denne Egn, si gutfek dam
! guovlo olbmuk læk ; Bogen hører
mig til, muo dat læ girje; 9, oabme
I læt, haade vor Aand og vort Legeme
t høre Herren til, sikke min vuoiq ja
j 10,
min rumas hærra, hærra oamek læk;
guosskat, det horer ikke til Sagen,
i i dat dam assai guoska; 11, Hør!
lai! et vocat. suf. hør 3Ioder! ædnai!
i
\hør min Fader! accamai! 2, kai og
hai ved f^erber, hor, hør engang!
'
(gulakkai! gulahail Som horer godt,
1, bæljas, })aa hvilket Ore hører du
i hedst?
guabba bællje bæljasabbo? 2,
belj is, jeg hører ikke rigtig godt,
fim læk rieftes beljis; 3, bæljasas,
tet Barn, som hører godt, bæljasas
manna. Egenskahen at høre godt,
1, bæljasvuot; 2, beljisvuot; 3, bæl-
. jasasvuot.
Sv. 1, kullet, lad dem høre deml
kullusa sijcb! de, som hore Ordet,
kuteh kuUeh pakob ; Guds Ord skal
høres, Jubmelen pako le kullemasen;
saa høres der, naute le kullemasi;
2, kullastct; 3, kultelet. Lade høre,
kullatct3 4, /tø/e efter, a, kacatet; 5,
b, jæskotel. Som godt kan høre,
peljak. Peljakvuot.
Høren, s. l,gullam; gulatæbme;
gulladæbme; gulastæbme; gulastad-
dam; gulaskuddam; 2, jærram; 3,
gacam; 4, guosskam.
Høre op f v. 1, hæittet, hvor
hørte vi op? man rajast, ragjaiheitimek?
jeg kommer til at høre op med
det lappiske Sprog, samegiella Sadda
munji heittujubmai; hæitadet; 2, laittat,
høre op med Sorgen, morastæmest
laittat.
Sv. 1, heitet; 2, laitet; 3, orrojet.
Høren op, s. l,hæittem; hæitadæbme;
2, laittam.
Hører, s. gulle; guldalægje.
Hørbar, adj. 1, gullusi, blive
hørbar, gullusi saddat ; gullusist, være
hørbar, gullusist læt; 2, gulotatte; 3,
gullamest læt.
Hørbart, adv. guUam lakkai.
Hørbarhed, s. 1, gullamvuot;
2, gulotattamvuot.
Høreredskah , s. guUamgask-
oabme.
Hør else, s. gullo, Hørelsen er
fløiten, gaaet, gullo manai; han har
en god, skarp, svag Hørelse, buorre,
basteles, hægjo gullo sust læ; gullo-
vuot.
Sv. kulo.
Hø rig, adj. gullulas, naar han
befales noget er han hørig, go go-
cotadda de gullulas læ ; være en hørig
og lydig, gæsagen gullulas ja baitas læt.
Sv, 1, kulloges; 2, karoges.
Hø ri gen, adv. gullula33at, Gul-
lulasvuot.
Hørsel, s. gullo.
Sv. 1, kullem; 2, han har god
Hørsel, peljak le sodn.
Hørsom, hørsommelig, adj. se
hørig.