Norsk-lappisk ordbog

Sø, 699 Soi li,
axen søfjte Di/bef, ciegr]nlasa valdde
OŠak; 19, ndlnjkkes sø(je ved vcr-
siiffixiv Endelsen, -allat, saniotct,
tertale, søf/e at overtale, sarnolaWal,
'gjæves sogle vi at overtale ham.,
S§e dilti mi sarnotallaimek su; liioik-
Ij laane, søye at laane, luoikatallat.
Sv. 1, ocet; 2, vigget; 3, vainotet;
raccet.
Søgen, s. i, occo; occam; 2,
ifddo, bivddem, o. s. v.
Søgning, s. 1, se Søgen^ 2,
firenes Pris hænger haade af
prenes Værd og af Sogningen,
Ivoi hadde orromen læ galvoi arvost
oasstalegji ædnagviiodast; der er
qen Søqnincj til det Handelssted,
boade olbmuk dam handalbaikkai.
Søgne dag, s. arggebæivve.
Bv. arg, arga, argapæive.
Søgsmaal, s. guoddelæbme.
Søhandel, s. mærragavppe.
Søhavn, s. mærrahamna.
^øile, s. ba33e.
Søilegang, s. basje fæsskar.
Søler ig, s. mærrasoatte.
Søkgst, s. 1, mærrariddo; 2,
dde."
Søle, s. nuoskadak, Søle kaldes
saadant Føre, nuoskadak gocCu-
rvu daggar sivvo.
Sv. 1, stæncce; 2, slibce.
Søle, v. 1, dierredet-, 2, durddo-
; 3, buddat, budaldet, o: nøle. 1,
f/e sig til, durddot, hati er vasket,
han har allerede sølet sig til,
!sum læ, mutto durddom jo læ; 2,
Idot. Som søler sig, til, ruddui,
Sv., 1, tuolvatet; 2, podvotet; 3,
mcet; 4, finet; 5, tamkot.
Sølen, Søleri, s. 1, dierredæbme*,
durddodæbme; 3, buddam; budal-
bme. 1, durddom; 2, ruddom.
Søle føre , s. nuoskes sivvo.
Søtet, adj. i, nuosske, sølet f 'eir, .
nuoskeslagan dalkke; 2, rippai. 1,
nuosskevuot, 2, rippaivuot.
Sol n fl, s. mærraaibmo.
Sølje, s. mallje.
Sv. i, malje; 2, solp; 3, rigges.
Sølv, s. silbba.
Sv. silba. Solvprijdclser, \, libja;
2, spakko.
Sølv holdig, adj. silba sistesadne.
Silba sistesadnem, adnemvuot.
Sølvpenge, s. 1, silbak, han
giver store Sølvpenge, stuorra sil-
baid son adda; 2, silbbarut.
Solvblad, Sølvring, s. lavga-
Stak, jeg har seet en Sølvring paa
hendes Finger, lavgastaga oaidnam
læm su suormast.
Søtvtøi, s. i, silbak; 2, silbba-
littek.
Søm, s. I, savdnje; 2, hælbme;
3, dilek; 4, soalk.
Sv. 1, save; 2, koroslak; koroltak;
korotak.
Søm, s. ruovddenavlle.
Sv. routenavle.
Sømagt, s. mærrasoattevæk.
Sømand, s. mærramanne olmus.
Søma7idsliv, s. mærramannam
ællem.
Sømme, v. se sg.
Sømme, v. 1, heivvit, det sømmer
Menneskets Fornuft at forståa
hvorfor han er til, olbmu jierbmai
hæivve arvedet man varas son læ;
2, d^tte sømmede sig for dit Hjerte,
dat soavai du vaibmoi ; en saadan
Adfærd sømmer sig ikke for en 31and,
afÆre, daggar mædno i hæive, soava
gudnalas olbmai.
Sv. sættet.
Sømmelig, adj. 1, hæivolaS; 2,
soamalas, sømmelig Adfærd, For-
nøjelse, hæivolas, soamalas gævalus
ja havskotallam. 1, hælvolas^at •, 2,
soamala33at. 1, lieivvimvuot; hæivo-