Norsk-lappisk ordbog

G r æ d c 245 Iio PP'
\gr(eder, manas runaid, riecco; 5,
ville til at f/ræde, hikket. Jirinqe
til at (jræde, oierotet, han braffte
mig til at græde og sør-fje, cieroti
ja niorastafti imio. Tilbojelig, snar
til at qræde^ irrulaš, en saadan
Gvæder! daggar cirrulaS! snar til
at græde, snar til at le, cirriilas ja
boagostakis. irrulašvuot.
Sv. 1, cerot; 2, valot; 3, smaa-
græde, njisset.
\
Gr æ den, s. 1, cicrrom; 2, ganjalflæbme;
3, ninaidæbme ; 4, rieom;
iriecaidæbme; 5, hikkem.
, Græmme
, v. 1, morastattet; 2,
bafcagattet; bavcastattct j 3, vaivedet,
det græmmede mig, dat morastatti
muo, dat bafcagatti, bavcastatU, vai-
vedi muo vaimo. Græmme sig, føle
Græmmelse, 1, bafcaget; 2, bavca-
Istet, et Hjerte, som græmmer sig,
(bafcagægje, bavcastægje vaibmo; 3,
igræmme sig til Døde, morrasest læt
I Sv.
jubmem vuoUai.
1, vaivelet; 2, græmme sig,
ivaivastovet.
Græmmelse, s. i 1, vaibmobavcas;
, 2, bafcagæbme.
Sv. 1, vaive; 2, surgo.
I
V- Grændse , s. i, ragja, neppe
staar han over, han er paa Grænd-
sen af Døden, illa læ hæg cuolast,
(jabmem rajast læ; 2, rajadak.
>j( Sv. 1, raja, kraja; 2, ruobd.
'j Grændse,
v. 1, rajast læt, rajaid
iadnet, Finmarken grændser til Sverige,
Sameædnam rajast læLaddeædnam
; 2, lakkalagai orrot, de to Lande
grændse til hinanden, dak guoft
ædnamak lakkalagai oroba; 3, lakkanet
j 4, hans Utaalmodighed grænd-
ser uoget nær tit det Utrolige, sil
gierddamættomvuottaillalæjakkemest,
li læk lakkage jaketatte.
Grændsebefaring, s. rajaidmannam.
Grændsebe sigtelse , s. rajaid
iskadæbme.
Grændsebestemmelse, s. i,
ragjaarvvaliis ; 2, -asatus.
Grændselinie, s. ragja.
Grændse løs, adj. mæretæbme.
Mæretesvuot.
Grændsemærke , s. ragjamærkka.
Sv. 1, rajamærkj 2, -vitta.
Grændse skje I, s. ædnamjuokko;
ædnamjukkujiibme. Sv. rajejuoko.
Græ's, s. 1, rasse, det ene Græs
visner, det andet voxer, nubbe rasse
golnna, nubbe rasse sadda; 2, det
første Græs, ratta, naar det nye
Græs gror, er 31elken allerkraf-
tigst, ^a ratta sadda de buokvæ-
galamus læ mielkke; 3, Græs, som,
voxer paa tilsaaede Enge, sidno,
sinok, mak gilvvagiddidi saddek; 4,
Skovgræs, suoinek, Skovgræsset hol-
der sig til Sneen falder, suoinek
binddek dassaci go muota gacca;
5, visnet Græs, som benyttes om
Vaaren, rissko. Sanke dette Græs,
risketet. Mangel paa Græs, rase-
tesvuot. Gaa paa Græs, guottot.
Sv. I, grase; 2, frodigt Græs,
akke; 3, det første Græs, snuotte;
4, snace.
Græsbar, adj. rasetæbme, en
Jord, hvor intet Græs voxer, ra-
setes ædnam. Blive græsbar, ra-
setuvvut. Gjøre græsbar, rasetuttet.
Rasetesvuot.
Sv. grasetebme.
Græsbnnd, s. rasseædnam.
Gr æ sg ang , s. 1, guotto ; 2,
guottom sagje. Sv. guoto.
Græs hoppe, s. rasselokko.
Sv. lok.