Norsk-lappisk ordbog

Kikke 342 Kirkel S
Sv. quoulet; quoulelet.
Kikken, s. guovllam; guovUa-
læbme; guovllalattein.
Kilde, s. 1, ai, aja, det anser
jeg for at være Kilden til vor Ulyk-
ke o(j til vor Lykke, dam mon min
nævrre oassamck, oasetesvuottamek,
ja min buorre oassamek, oasalasvuot-
tamek agjagen mon logam; vandlese
Kilder, cacetes agjagak; 2, galddo.
Sv. aja; cacetes ajek.
Kilden, adj. caggaldakis. Være
kilden, caggaldet; caggalduvvat.
Kildenhed, s. caggaldakisvuot.
Kildre, v. 1, caggaldattet; cag-
galduttet-, 2, njalgidet; 3, likkot, det
kildrede hans Stollhed, dat su cævl-
laivutti njalgidi, njalgis læi; su cævl-
laivuotta dasa galle likkoi.
Sv. cokkoldetf kildre, (kild) mig
ikke! eie mocokkolde! cokkoldattet.
Kildr en, s. 1, caggaldattem; cag-
galduttem 5 2, njalgidæbme; 3, likkom.
Kile, s. 1, lotte, en Kile til at
kløve med, luddimlottej 2, hirratas;
3, gaidda, i Klæder, Seil o. s. v., en
Kile i et Seil, borjas gaidda; Klæd-
ningen er for trang, du faar sætte
en Kile i, basske læ bivtes, gaida
fertik dasa bigjat; 4, guottelus, Kile
i Skindklæder.
Sv. 1, cotte, citta; 2, vuoive; 3,
kaira.
Kile, y.inddrive, indsætte Kiler,
1. lottit, jeg inddriver en Kile i Ved-
stykkerne, lottim muoraid; 2, hirra-
stattetj 3, gaiddadet, indsætte en
Kile i Seil, Klæder, borjas, biftasid
gaiddadet; 4, kile paa, 1, barggat;
2, gaccat, kil paa! kil paa! barga !
barga! gaca! gaca!
Sv. vuoivet.
Kilen, s. 1, lottim; 2, hirrastat-
tem; 3, gaiddadæbme.
Killing, s. civg.
Sv. cuk.
Kilte, v. 1, væppat, førend je
begynder at arbeide, kilter jeg o^
om mig, auddal go barggagoadam d
væppam jeccam; 2, gæ33at; gæ330
det.
Sv. margrjestet, han killede op si
Klædning, kaptebs margqesti.
Kilten, s. 1, væppam; 2, gæ33ani
gæ33odæbme.
Kime, s. 0. 5. v. se Spire 0.5.1
Kind, s. 1, nieras; 2, muotto
bælle, Kinden er hovnet, niera:
nmottobælle læ bottanam.
Sv. njær. '
Kindben, s. oaloldafte.
Sv. 1, olol; ololm; 2, njærabakkr
Kindhest, s. muodoi vuosst;
doarskkalæbme.
Kippe Sko paa sig, v. Sv. lopa
tastet.
Kirke, s. girkko.
Sv. kirko, kyrko.
Kirkeaar, s. girkkojakke. i
Kirke daab, s. rist. i
Kirkefader, s. girkkoacce. f
Kirkefest, s. girkkobasek. j
Kirkefolk, s. girkkovæk.
Kirkeforbedring , s. girkko
mæno buorradus, buorranæbme, diV'
vom.
Kirke forretning, s. i, girkkc
fidno; 2, -mædno.
Kirkegaard, s. girkkogardde.
Sv. 1, kyrkogarde; 2, kyrkonaitf
3, akard.
Kirkegang , s. 1, girkkomannair
2, soagqom, O: efter Barselseng,
Sv. kyrkova3em.
Kirkegjænger, s. 1, girkkc
I
manne; 2, -va33e.
Kirkegods, s. i,
'.'.
girkkoællo;
-omudak.
Kirkelig, adj. 1, girkko, de ki
kelige Samfund, Forretninger, girW