Norsk-lappisk ordbog

Kant 338 Hap
Kant, adj. være kaut og klar,
garves ja gærggad læt.
Kant, s. i, guo\\\o,(E(jn,J rinden
fra to Kanter, giioft giiovlost
bieg; han gik hen tit den Kant,
hvor Btjen fif/fjer, \a^i sid guvUiii;
2, gæcce, (Ende,) Folk fra No7'dkanten,
nortegæcce olbmiik; hen ad
tit vor Kant^ min gæce giivllui ; naar
jeg en lang Tid har opholdt mig
ved Såkanten, go giilika aige læin
orrom mæra gæccai; vend Koppen
paa en anden Kant, jorggal litte
nubbe geci ; i den Kant, hvor alteret
er, er en Dør^ altar gæccai læ ufsa ;
3, gaddo, sæt dig paa Kanten af
Ildstedet, cokkan aran gaddai-, rgk
læm/ere tid til Kanten.^ rotte dola
gaddcli i 4, ravd, træd ikke paa Kan-
ten af Baaden! ale vadnas ravddi
duolnia 1 5, ramas, Kant om Ofet,
Kant paa Kjedet, gæd-
calbmeramas ;
me ramas 5 6, ordda, Skovkanten,
hvor Ffeldet begynder og Skoven
ophorer, vuovdordda, go diiodar vald-
da ja Yuovdde nokka; 7, ordde, Geværkanten,
bissoordde; 8, ciekka,
Kanten af en Øxe, afso ciekka; en
Kant a f Ishræen gaar did, jække-
tiek manna dokko ; 0, liælbme, sætte
Kant paa Teltdækket, loavd holmid
dakkat; 10, åWek, Dorkkanten, durka
dilek; H, sknitto, skuittol. o: en Kant,
som gaar spids ud^ 12, viergge,
(Brætn); 13, Kant paa Jlandsker,
diskar; 14, dard, O: øverste Kant a f
en Bakke j 15, bardde.
Sv. 1, ord; 2, radde; 3, margqa-,
4, cæk; 5, orro; 6, fra alle Kanter,
lærtet barest, pelest; 7, olpc; 8,
pard.
Kantet, som har Kant, adj. 1,
guovlolas, det er Mennesker fra vor
Kant, (Egn,) dak min gnovlolas olbmuk
læk-, 2, ravdiS; 3, cikki; 4,
borrai, trekantet, golm borrai ;
skuittol; 6, corrui, Væggen er kanU
sæidne læ corrui; corrold. 1, Ravdi
vuot; 2, cikkivuot; 3, borraivuotj
skuittolvuot; 5, corruivuot.
Sv. 1, cækek; 2, corrok.
Kante, v. 1, ravdadet, kan
Luen, gapper ravdadet; 2, viergg'
jeg var ifærd med at kante din Pe
legjim vierggamen dubæsk^ 3, die
not, han har ikke kantet Seilt;
Sømme, i læk diednom gargid; ,
Hillit; 5, diskardet, kante Handsh,
gistagid diskardet; 6, luosskot, :
kante med farvede JJldtraade, lu.
kaklet.
Sv. 1, margr|0l; 2, luoskot^ ,
pardet^ 4, parmuslet.
Kantning, s. 1, dienostak; ,
Inskuldak, luskustak. Gjerningen, ,
ravdadæbme; 2, vierggam; 3, die;nom;
4, dillim; 5, diskardæbme; ,
Inosskom; luskaldæbmc.
Kante, kantre, v. 1, gobmot ;
2, gobmanattet; 3, væikodet, en .i
Farm kantrer Baaden, alla farba
væikod vadnas; 4, almotet, han fat
paa Kanten og kantrede Baadit
gacai ravda ala ja abnoti vadn'.
Kantre, 1, gobmanot, de kantrtJ
Baade, dak gobmana^gje vadnasj*^
2. væikkolj 3, almot, Baaden A