Norsk-lappisk ordbog

Arvedel
Sv. 1, arbeose; 2, en liden arve-
del, orrenosc.
Arv€{fods, s. arbbeoabme.
Sv. arbeome.
Arvegræs, s. CSvmarv,^ hilssko.
Arvelader, s. arbeguotfde.
Arvelig, adj. 1, arbetatte; 2,
arbetægje.
Arveligen, adv. 1, arbe boft^
2, arbe catta.
Arvelicfhed, s. arbetattamvuot.
Arvelov, s. arbbelak.
Arveløs, adj. arbetæbme. Blive
arveløs, arbetuvvut. Gjøre arveløs,
arbetultet.
Sv. arbeteme.
Arveløshed, s. arbetesvuot.
Arvepaf/t, s. 1, arbbelitto; 2,
arbbim siettadus.
Arv ep art, s. se Arvedel.
Arveskifte, s. arbbejuokko.
Sv. arbejiioko.
Arvesyge, s. arbbedavd.
Arvesynd, arbbesuddo.
Sv. arbesuddo.
Arvetager, s. arbevaldde.
Sv. arbevalteje.
Arving, s. 1, arbbijægje; 2, ar-
bolas.
Sv. 1, arbeje; 2, arbolas; ollesar-
bolas, stakarbolas, Chæres ex asse).
Ase., v. vaivedet.
Asen, s. asen.
Sv. osna.
Aseninde , s. asennjiqalas.
Sv. miqeles osna.
Ask., s. se Æske.
Aske, s. gudn, giina; brænde
noget til Aske, gudnan boalddet.
Lægqe et Hus, et Sted i Aske, vieso,
baike dussén boalddet. Strø Aske,
gudiiit.
Sv. kuna; hed Aske, pames.
^sp, s. suppe.
Sv. suppe.
50 Att raa
At, benyttes ikke foran Inf . \, Er
detsaa at forståa? lægo nuft arvedel,
arvedæmest? 2, for at, paa det at,
vai, kom hid, at jeg kan høre dig,
boade dek, vaigulamdu; 3, åtte, at,
saa at, der siges, at han er død,
celkkujuvvu åtte jabmam læ; saa
mange at de ikke kunne tælles, nuft
ædnagak åtte æi læk lokkamest; 4,
go, Gud ske Lov at vi kom lykke-
lige hid., Ibmeli gitos go diervasen
dasa goastaimek; 5, at sige, makka;
6, at ikke, anias, at du ikke for min
Skyld skal komme til at blive op-
holdt, amad muo gæccen boattet
agjanet.
Sv. 1, Inf. part. åtte; 2, åtte; 3,
jukte, julte, jeg hører, at han er
død, kulab julte jabmam le; 4, vai,
fjiv mig 3Iad, at jer/ kan spise, vadde
munji piæbmob, vai porrob ; 5, abma,
at han ikke skal gjøre del, abma
tab takkat kalka; abmamis.
Atten, num. card. gavtse nubbe
lokkai.
Sv.' kaktse mubbe lokkai.
Attende, num. ord. gavtsad nubbe
lokkai.
Sv. kaktsad mubbe lokkai.
Atter, adv. 1, fast, faslain; 2,
vela, lidt hengere henne er atter et
Telt, dobbelist læ vela goatte.
Sv. 1, vast; vist; 2, vele.
Atterbud, s. 1, gielddemsadne ;
2, ruftudgoccomsadne.
Sv. pietlom.
Attest, s. 1, attesta; 2, duodastus.
Attestere, v. duodastet.
Altraa, s. 1, hallo; 2, halidæbme;
halidus, have, føle Attrån til, efter
Penge, rudaidi halo, halidæme, hali-
dus adnet, dovddat; 3, vainotæbme;
4, viggam; viggamvuot; 5, arje. Som
ingen Attraa har, halolæbme. Mangel
paa Attraa, halolcsvuot. Blive nden