Norsk-lappisk ordbog

Sæ 695 Sællc
li7 Retle med, ævas, æddolas læ, i
aek buorre siiin aiggai boattet^ 3,
eSlagaS; 4, ibinaslas, .//)•. særdeles
tg særegen. Ulive sær, 1, iijud-
ledet; njudnestet; æddot. Gjøre
'f æddodet. i, ævaset; 2, æddo-
asat; 3, je5Iagacet; 4, ibmaslakkai.
ævasviiot; 2, æddolasvuot^ 3, jes-
agasviiot; 4, ibmašlašvuot.
Sær deles, ad]. i, sierra] 2,erinoaaBS,fifs(er,
særdeles keiserlig Naude,
rinoamas kaisar armost; naar sær-
hles Aarsager fmde Sted, go erinoaaas
aSsek læk. 1, erinoamacet, særleles
under nærværende Omslæn-
ligheder, erinoamacet dalas dilin^ 2,
agga, han har været særdeles gafaild,
son læi sagga arvas. / Sær-
kleshed, \, erinoamacet; 2, nabma-
issi.
Sv. l,sær; 2, særralakas; 6, aines.
Særegen, adj. 1, sierra, dette
irbeide udfores af særegne Arbei-
dere, dat barggo sierra duogjarin dak-
ujuvvuj 2, sierralagas; 3, jeslagas,
'e//e var et særeget Tilfælde, dat
e læi sierralagas, jeslagas dappatus.
, sierranessi; 2, jesiagacet. i, sier-
avuot; 2, sierralagasvuot; 3, jes-
igiisvuot.
Sv. særralakas.
Særk, s. baidde.
Særkjende , s. 1, dovddo-, dovd-
aiii-; 2, ærro-, ærotam mærkka.
Særlig, adj. se særdeles.
Særling, s. sierrasivnad olmus.
Særsindet, adj. 1, jeslagas; 2,
ierralagas. 1, jes-; 2, sierralagas-
110 1.
Særskilt, adj. 1, sierra, han er-
oldl en særskilt Forretning, Betaling,
ierra fidno, balka son oagoi*, sirri-
ivviun; 2, ærotiivviim. 1, sierra-
essi; sierralakkai. Sierravuot.
Sv. 1, sær; 2, juokcles; 3, rievlak.
Særsyn, s. 1, ibmasoainatiis; 2,
ibmasviiot; 3, se Sjelde\ihed.
Sæt, s. 1, viekkam; 2, njuikkiin;
3, lakke.
Sv. lake.
Sætte, v. 1, bigjat, sætte Luen paa
Hovedet, gappor oaivvai bigjat; alle
som Gud har sat over os, buok, gæid
Ibmel læ bigjam min oaivabun, min
bagjel; han satte haardt ind paa
mig, garraset miio alabijai; jeg kommer
i dit Pærelse, naar Jer/ først
har sat 3Iaden paa Ilden, du stuop-
poi va3am go vuost læm vuossat big-
gjam; sætte sig imod någen, gudege
viiosstai jecas bigjat; sætte en paa
en haard Prøve, olbmu garra gæccalusa
vuollai bigjat; sætte sit Liv
til for sine 31edmennesker, liæggas
bigjat giiimides audast; sæt dig i en
andens Sted og døm saa, nubbe
olbmu sagjai jeccad bija ja duobme
dalle j sætte sin Ære og Fornøjelse
i nogel, gudnes ja ilos masagcn bi-
gjat; sætte en Egn under f 'and,
guovlo cace vuollai bigjat; sætte sit^e
Penge i Jordegodser, rudaidcs ædnamæloi
ala bigjat; sætte en el Minde,
gæsagen muito bigjat; bigjalet, han
laqde Hænderne hurt ir/en sammen,
knælede og døde, giedaid bigjali ofti,
cibbides ala mannali ja jami; lade
sætte, bigjalattet, du skal lade sætte
Døren lidt paa K/em, bigjalattet
galgak uvsa govkeld; 2, borddet, hvem
skal sætte Kopper paa Folkene? g}
galgga olbmiiidi pokoid borddet? sætte
Træer, Planter, muoraid, siebmanid
borddet; hvad er del du sætter eller
planter? maid borddemen daihe gilv-
vemen læk dal-, 3, stappit, sætte en
Stang fast i Jorden, staggo ædnam
sisa stappit, bigjat; 4, sætte i Orden,