Norsk-lappisk ordbog

jeg glemle at tåge med, luoikkalifcik
munji girjid dam vako, vajaldattim
mielddam valddet. Laane selv, loniiit.
Begjære at laane, luoikatallat, naar
han kavde anmodet om at laane,
skulde jeg have laant ham for en
kort Tid, go lifci liioikataddam de
lifcim oanekas boddi luoikkam. Laant,
luoikas, laante Ulæder har jeg paa
mig, luoikas biftasak muo bagjelist
læk,- en laant Bog, luoikas girje.
Luoikasvuot.
Sv. \, luitet; 2, Ionet; 3, kalket.
Luoikas.
La ane 71, s. 1, luoikatæbnie; 2,
lonniin. Luoikatallam.
Laantager , s. 1, lonnijægje; 2,
luoikasen, lonas valdde.
Laar, b. 1, noras; 3, uoaibbælle.
Sv. 1, corvepele; 2, ruokse; 3,
ruoit. Iten indre Del af Laaret,
sisnjos, sisnjosruoit.
La as, s. l,lok-, 2, Trælaas foran
en Dør, smartte.
Sv. lase.
Laase, v. se læse.
La at, s. se Lyd.
Lab, s. rabma.
374
Sv. rabme.
Labe, v. cuokkat, Hundene labe,
bædnagak cukkek.
Laben, s. cuokkam.
Lad, adj. 1, laikke; Gud har
intet lovet den Lade, Ibmel i læk
laikkai niaidegen loppedam; 2, Suddi.
Blive, være lad, laikkot. Gjøre lad,
laikkodet. Lægge sig paa Ladsiden,
lade sig, laikostaddat.
Sv. laike' Laikot. Laikastallet.
Lad, adv. laikket. 1, laikkevuot;
2, laikkudak.
Lade, s. aitte.
Sv. lado.
Lade, v. Sv. 1, laddet, el uladt Ge-
vær, laddetis bisso; 2, lædet.
Lade
Ladning, s. ladasvuotta, Ba
den kantrede for Ladningens Skyt.
ladasvuoda gæccen gobinani vanas.
Sv. laddem. ,
Lade, v, 1, lade vel, ilde t'
noget, buorren, bahhan lokkat maid
gen; 2, lade ringe om, uccaset; ,
lade haant,spodsk om, higjedet, bi
kedet.
Lade, v. 1, lade som, lattit, h
lod som han vilde, skjønt han ik
vilde, latti dego daltomen lifci, jc.
joge i dattom; 2, addistallat; 3, ja.
godallal; 4, dakkat dego, han laders* .
intet var skeet, som han intet ved, s
dakka dego i mikkege læm dapf-
tuvvum, dego aibas diedemættoni 1;
5, orrot, han lader til at være \
flink Arbeider, son orro, attc do •
maias duogjar læ; det lader til ln
har faaet andre Tanker, dat o; •
dego ærra jurddagid son 13303350,;
Vinteren lader til at blive striei ,
orro gussto dego dalvve garas aig»
saddat; 6, heivvit, det lader il,
godt, bahhast, burist hæivve ; 7, ha ;
adnet, habme læt, del lader til He;,
arvvehabme læ.
Sv. 1, heivatet, han lod som In
vilde hjælpe, heivati vekketet; ,
takket, han lader som han ikke hor ,
ikke seer mig, i mo kullen, vuo-
nen takka.
Laden, s. i, lattim; 2, addist •
lam; 3, dakkam; 4, jærgodallamj ,
orrom; 6, heivvim.
Lade, v. 1, guoddet, gjøre f
lade, dakkat ja guoddet 5 du lod ef '
dig eller tabte, don guddik daihe U •
pik ; han lod Døren aaben efter t ,
uvsa ravas gudi; han tør ikke hi
nogen blive uskrevet, i duosta guc •
ået ovtage calekættai; jeg lod S •
den igjen, guddim, guddijim gei!?
2, addet, du lod mig vide, ad i
I