Norsk-lappisk ordbog

H 289 Hvile
mus, hvad Hverv har Du? mi le
tunji takkamusen?
H verve, v. 1, 03udet, hverve
Tilhænijere og Venner, særvvegiii-
mid ja usstebid 03iidet5 2, balkatet
soldattall.
Ilvi, adv. 1, manne, hvi tænke I
saa ondt i Eders Hjerter? manne
adnebættet di daggar bahhajurddagid
vaimoinædek?
Sv. mandiet; inandiet ussotebet
pahab tijen vaimoisn?
Hvid, s. skillegoahnadas.
Hvid, adj. i, vielggad, om Lin-
ned. Uldent, Træ og 3Ietal, Melke-
hxinhen er hvid, mielkkelitte læ vielggad;
2, jivja, alene om Skind med
'Hanrene paa, hvide Sko, Pelse,
' Hvidt,
jivja gabmagak, bæskak, 3, casskad,
casskad læk littek, gistak; 4, joldan,
om sneklædt Mark.
s. vielggad, (jjøre Ilvidt
til Stirt o(j Soi't til Hvidt, vielggad
cappadenja cappad vielggaden dakkat;
gaa i Hvidt, vilgis biftasid adnet.
Noffct som er Hvidt, det Hvide,
vielgadas, det Hvide i ØJet, Ægcjet,
calbme-, monne vielgadas. Et hvidt
Dyr, vielgok. Fn hvid Sb'eg, cul-
gora.
Sv. 1, velkes; velket, velkok; 2,
^jeuje^ 3, pæjes, pæjok. Det Hvide
i Øjet og Ægget, calmen, monnen
:
velkod.
Hvidt, adv. 1, vielggadet; 2,
'jivjat; 3, .casskadet.
Hvidhed, s. 1, vielggadvuot; 2,
jivjavuot; 3, casskadvuot.
Hvidagtig, adj. 1, vilgislagas;
2, guorgad; 3, guovgad. Faa hvid-
agtige Pletter, om Jernet, vuodkket.
Foraarsage disse, vuodketet.
Sv. 1, cuoives ^ 2, quouket; quoiikok.
Hvidt e, bringe til at hvidtne,
blive hvid, v. 1, vilgudattet; 2,
Korsk-lappisk Ordbog.
dieiggodet; 3, cæsskodel; 4, guor-
godattet^ 5, guovgodattet.
Sv. velkotattet; velkodattet.
Hvid ten, Hvidtnen, s. vielgo-
dattem,
Hvidtne,\. l,vielggat,rfe< hvidtnede
og hvidtnede i Seilet, som derpaa
forsvandt, vielgai vielgai borjas
ja de javkai; 2, pludseligen hvidtne,
vielgetet; 3, blive hvid, vilgudet,
Øjet begyndte at blive hvidt, calbme
vilgudisgodi; 4, dæiggat, dæiggam
calbme^ 4, dieiggot, en Sygdom £
Øjet^ 5, hvidtne i Frastand, dægjat,
jeg saa det hvidtne, oidnim dægjamen
j det hvidtner i de hvide Ren
om Sommeren naar Jorden er sort,
jivjeboccuk degjuk gæseg, go ædnam
læ cappad; 6, cæsskat, ud paa Havel
hvidtner det i et Skib, skip cæsska
avest; 7, guorgodet; 8, guovgodet.
Hvidtnen, s. 1, vielggam; 2,
vielgetæbme; 3, vilgudæbme; 4,
dæiggam; dieiggom; 5, dægjam;
6, cæsskam; 7, guorgodæbme j 8,
giiovgodæbme.
Hvile, s. i, vuoir]adus; vuoiqadæbme;
komme til Hvile, viioiqadussi
bæssat; Sindets Hvile, iela vuoir)adæbme;
2, vuoiqastæbmei 3, Kvæ-
gets Hvile, livvo, han vil overlade
dig en Hvileplads for Dyrene, son
sitta livvosaje dunji addet, 4, Gevterpanden.
Hanen er i Hvile, baccat-
kættai læ gallo.
Sv. 1, vuoiqestem; 2, læggestem;
3, liva.
Hvile, hvile sig, v. i, vuoiqadet,
'jeg sover iklte, jeg hviler ikkuns,
im oaddemen læk, dušše vuoiqadam;
2, vuoiriastet; 3, om Dyr, livadet,
livotet; Icegge sig til Hvile, livvot;
4, orrot, f^elsignelse hviler over dig
og dit Hus, buristsivnadussa du ja du
dallod bagjel orro; dette Arbeide^
19