Download rapport - SFI

Forestillingen om uddannelse som en human kapital, der opbygges
i ungdommen, og derefter udgør fundamentet for indtjeningen i
voksenlivet, nød stor genklang på det tidspunkt i 1970’erne, hvor
den første danske levekårsundersøgelse så dagens lys. Senere har den
herskende ideologi på uddannelsesområdet ændret sig. Man taler nu
i højere grad om ‘livslang læring’ og antyder dermed, at det for den
enkelte til stadighed er nødvendigt at forny og videreudvikle sine
kompetencer for ikke at sakke agterud. Humankapitalen, som den
unge tilegner sig i uddannelsessystemet, er ikke længere tilstrækkelig
til at kunne vare livet ud. Omskoling, efteruddannelse er blevet
begreber, som spiller en stadig større rolle i den uddannelsespolitiske
diskussion. Et er imidlertid de tendenser, som gør sig gældende i
debatten, noget andet er befolkningens faktiske adfærd. Målt ved de
samfundsmæssige omkostninger, der knytter sig til forskellige former
for uddannelse, er det fortsat de uddannelsesaktiviteter, som foregår
i barn- og ungdommen, der tegner sig for størstedelen af det samlede
uddannelsesbudget. Som udgangspunkt er det altså fortsat sådan, at
uddannelse finder sted i de unge år, men nu (og i stigende grad) med
supplerende aktiviteter senere hen i livet.
Levekårsundersøgelsen belyser primært den del af den samlede viden
og de færdigheder, den enkelte besidder, som erhverves inden for de
formelle, anerkendte uddannelser. Herudover oparbejdes viden og
indsigt gennem erfaringer fra dagligdagen, bl.a. arbejdssituationen,
og fra omgivelserne i øvrigt.
I 1976 blev der stillet spørgsmål om den gennemførte skoleuddannelse
(grund- og gymnasieskole) samt om en evt. efterfølgende fuldført
erhvervsuddannelse. Et tredje spørgsmål drejede sig om deltagelse i
voksenuddannelsesaktiviteter i det sidste år forud for interviewet. På
grundlag af de to førstnævnte uddannelsesoplysninger kan opstilles et
mål for den enkeltes skoleuddannelsesniveau og samlede niveau for
erhvervsuddannelse, hvor det er den højeste uddannelse der tæller,
hvis personen har flere uddannelser, og hvor personer uden erhvervsuddannelse
indplaceres efter deres skoleuddannelse. Ved geninterviewingen
ti år senere (i 1986) blev der ikke stillet spørgsmål om
skoleuddannelse, fordi de allerede indhentede oplysninger (fra 1976)
måtte anses for fortsat gyldige. Grund- og gymnasieskolen hører til et
livsafsnit, som allerede i 1976 var et overstået kapitel for de dengang
20-69-årige interviewpersoner. Anderledes forholdt det sig med
BEFOLKNINGENS UDDANNELSESFORHOLD
103