Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

Forestillingen om uddannelse som en human kapital, der opbygges

i ungdommen, og derefter udgør fundamentet for indtjeningen i

voksenlivet, nød stor genklang på det tidspunkt i 1970’erne, hvor

den første danske levekårsundersøgelse så dagens lys. Senere har den

herskende ideologi på uddannelsesområdet ændret sig. Man taler nu

i højere grad om ‘livslang læring’ og antyder dermed, at det for den

enkelte til stadighed er nødvendigt at forny og videreudvikle sine

kompetencer for ikke at sakke agterud. Humankapitalen, som den

unge tilegner sig i uddannelsessystemet, er ikke længere tilstrækkelig

til at kunne vare livet ud. Omskoling, efteruddannelse er blevet

begreber, som spiller en stadig større rolle i den uddannelsespolitiske

diskussion. Et er imidlertid de tendenser, som gør sig gældende i

debatten, noget andet er befolkningens faktiske adfærd. Målt ved de

samfundsmæssige omkostninger, der knytter sig til forskellige former

for uddannelse, er det fortsat de uddannelsesaktiviteter, som foregår

i barn- og ungdommen, der tegner sig for størstedelen af det samlede

uddannelsesbudget. Som udgangspunkt er det altså fortsat sådan, at

uddannelse finder sted i de unge år, men nu (og i stigende grad) med

supplerende aktiviteter senere hen i livet.

Levekårsundersøgelsen belyser primært den del af den samlede viden

og de færdigheder, den enkelte besidder, som erhverves inden for de

formelle, anerkendte uddannelser. Herudover oparbejdes viden og

indsigt gennem erfaringer fra dagligdagen, bl.a. arbejdssituationen,

og fra omgivelserne i øvrigt.

I 1976 blev der stillet spørgsmål om den gennemførte skoleuddannelse

(grund- og gymnasieskole) samt om en evt. efterfølgende fuldført

erhvervsuddannelse. Et tredje spørgsmål drejede sig om deltagelse i

voksenuddannelsesaktiviteter i det sidste år forud for interviewet. På

grundlag af de to førstnævnte uddannelsesoplysninger kan opstilles et

mål for den enkeltes skoleuddannelsesniveau og samlede niveau for

erhvervsuddannelse, hvor det er den højeste uddannelse der tæller,

hvis personen har flere uddannelser, og hvor personer uden erhvervsuddannelse

indplaceres efter deres skoleuddannelse. Ved geninterviewingen

ti år senere (i 1986) blev der ikke stillet spørgsmål om

skoleuddannelse, fordi de allerede indhentede oplysninger (fra 1976)

måtte anses for fortsat gyldige. Grund- og gymnasieskolen hører til et

livsafsnit, som allerede i 1976 var et overstået kapitel for de dengang

20-69-årige interviewpersoner. Anderledes forholdt det sig med

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESFORHOLD

103

More magazines by this user
Similar magazines