Download rapport - SFI

af lønmodtagerne mener, at fagforeningerne i 2000 har en mindre
indflydelse end for omkring 15 år siden. Værre er det imidlertid for
fagbevægelsen, at tilslutningen til fagforeningerne fra især de unges
side så småt er begyndt at smuldre.
Det er således utvetydigt, at engagementet i fagforeningerne og især
i de politiske partier er gået tilbage, selvom valgdeltagelsen fortsat er
høj. Om de unges faglige og politiske engagement vil vedblive med
at afvige fra tidligere generationers, kan der ikke gives noget svar på
her. Tiden vil vise, om fx deres lavere tilslutning til fagforeningerne
er livsfasespecifik eller er udtryk for en holdning og praksis, som de
vil fortsætte med gennem livet.
Overordnet set giver dette kapitel anledning til at trække tre typer
af konklusioner. For det første er den institutionsbundne deltagelsesform
ikke på retur, men der er større vægt på de nærdemokratiske
deltagelsesformer i det lille demokrati end på den partipolitiske deltagelse
i det store demokrati. Selvom hovedparten af lønmodtagerne
er medlem af en fagforening, er det ikke fordi, man tillægger dem
nogen særlig vægt eller engagerer sig i deres virke. Kræfterne bliver
lagt andre steder som fx i forældrebestyrelser eller frivillige foreninger.
For det andet er der sket en individualisering i deltagelsen, hvilket også
kommer til udtryk i forhold til den faglige og politiske identitet, der
ikke længere i samme omfang som tidligere – i hvert fald blandt de
yngre generationer – er bestemt af klasse og stand. Samtidig med
individualiseringen er der sket en pluralisering i formerne for deltagelse,
idet danskerne i højere grad end tidligere går ind i og ud af
mange forskellige typer af faglige og politiske aktiviteter. For det
tredje er det centralt at påpege, at selvom sociale skel – fx mellem
klasserne (se Larsen 2000) – tilsyneladende ikke længere spiller nogen
afgørende rolle for identifikation og deltagelse, så spiller sociale skel
imidlertid en overordentlig stor rolle for, hvem der faktisk deltager,
og hvem der ikke deltager i faglige og politiske aktiviteter. Mens
kønsforskelle generelt set ikke længere er centrale for deltagelsen –
om end der er betydelige forskelle fra område til område – så spiller
klasse og etnicitet stadig en central betydning. Det slår ud ved, at
socialgruppe V i langt mindre grad på stort set alle områder har en
ringere deltagelse end andre. Dette slår også igennem i forhold til
kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, som primært tilhører
socialgruppe V, og hvor især deres institutionsbundne deltagelse i
DANSKERNES FAGLIGE OG POLITISKE DELTAGELSE
231