Download rapport - SFI

Recommendations

Info

I det lange forløb på et kvart århundrede fra 1976 til 2000 peger levekårsundersøgelsen på, at selvom beskæftigelsesstrukturen og produktionsforholdene på mange områder har forandret sig (se kapitel 4), så er der samlet set ikke sket nogen forbedringer af lønmodtagernes arbejdsmiljøforhold. Det kan imidlertid ikke ud fra levekårsundersøgelsen påvises hvilke faktorer, der har haft indflydelse på de erhvervsmæssigt beskæftigedes arbejdsmiljøforhold. Hvorvidt det er nye typer af jobs (fx IT-jobs) og forskydninger i erhvervsstrukturen, der har bidraget til forværringer eller forbedringer i arbejdsmiljøforholdene, kan undersøgelsen ikke sige noget om. Vi har alene opgjort de samlede forskydninger i arbejdsmiljøforholdene på de arbejdsmiljøfaktorer, som vi har undersøgt, og altså ikke hvorledes forskydninger i erhvervsstrukturen har bidraget til den ene eller anden type udvikling i arbejdsmiljøforholdene. Endvidere skal man være opmærksom på, at den subjektive oplevelse af arbejdsmiljøet kan have ændret sig. Tolerancegrænsen for, hvad der opleves som dårligt arbejdsmiljø, kan flytte sig fra den ene generation til den næste. Ufaglært arbejde synes imidlertid fortsat at indebære både relativt set dårligere arbejdsmiljøforhold og større helbredsrisici. Sammenhængen mellem helbred og arbejdsmiljø er langt stærkere for socialgruppe V end for de øvrige socialgrupper. I socialgruppe V var det i 2000 64 pct. med dårlige arbejdsmiljøforhold, som havde et godt helbred, mens 88 pct. med middelgode og 100 pct. med gode arbejdsmiljøforhold havde et godt helbred. Det skal imidlertid bemærkes, at helbredstilstanden for de erhvervsmæssigt beskæftigede generelt er blevet bedre fra 1976 til 2000. Mens 62 pct. af alle erhvervsmæssigt beskæftigede i 1976 rapporterede om et godt helbred var denne andel i 2000 steget til 70 pct. Og relativt set havde helbredstilstanden for de erhvervsmæssigt beskæftigede i socialgruppe V forbedret sig mest. 52 pct. rapporterede i 1976 om en god helbredstilstand, mens 67 pct. i 2000 rapporterede om en god helbredstilstand. Derimod var forskellen i andelene med godt helbred i forhold til, om de havde et godt eller dårligt arbejdsmiljø blevet uddybet fra 1976 til 2000 i socialgruppe V. FAGLIG ORGANISERING, ARBEJDSLØSHED OG ARBEJDSMILJØFORHOLD 199
Litteratur Andersen, J. & Larsen, J. E. (1993) Arbejdsløshed og offentlig forsørgelse i Danmark. København: Forlaget Sociologi. Arbejdsmiljøinstituttet (red. V. Borg & H. Burr) (1997) Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Boll, J. & Christensen, T. Q. (2002) Kontanthjælpsmodtagerne og arbejdsmarkedet. København: Socialforskningsinstituttet. European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (2001) Third European survey on working conditions 2000. Luxembourg: Office for Official Publications of the European Communities. European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (2001) Oversigt over arbejdsmiljøforholdene i de enkelte lande: www.eurofound.ie/working/surveys.htm. Hansen, E. J. (1986) Danskernes levekår – 1986 sammenholdt med 1976. København: Hans Reitzels Forlag. Socialforskningsinstituttet (2002) Danske arbejdspladser – plads til alle? København: Socialforskningsinstituttet. 02:6. 200 FAGLIG ORGANISERING, ARBEJDSLØSHED OG ARBEJDSMILJØFORHOLD
Page 1 and 2:
UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS LEVEKÅ
Page 3 and 4:
FORORD Med undersøgelsen af “Bef
Page 5 and 6:
INDHOLD FORORD 2 1 SAMMENFATNING 14
Page 7 and 8:
5 TRANGE OPVÆKSTKÅR 94 AF DINES A
Page 9 and 10:
10 FAGLIG ORGANISERING, 168 ARBEJDS
Page 11 and 12:
13 VOLD OG NERVØSITET FOR VOLD 250
Page 13:
17 SOCIAL MOBILITET 326 12 AF ERIK
Page 16 and 17:
Rapportens kapitler er disponeret s
Page 18 and 19:
65 pct. Bag disse bevægelser ligge
Page 20 and 21:
forskelle der kan være mellem fors
Page 22 and 23:
Faglig og politisk deltagelse Insti
Page 24 and 25:
der dog stadig forskelle mellem for
Page 26 and 27:
at begå sig i den globale verden.
Page 28 and 29:
grund sjældnere blandt årgangene
Page 31 and 32:
KAPITEL 2 LEVEVILKÅR OG LEVEKÅR 1
Page 33 and 34:
holdene? Gælder udviklingen alle,
Page 35 and 36:
at der både er problemer, hvis bet
Page 37 and 38:
skifte. At tilhøre kategorien med
Page 39 and 40:
Omvendt kan man registrere fremkoms
Page 41 and 42:
Medier, kommunikation og transport
Page 43 and 44:
Det kan resultere i den omtalte nys
Page 45:
Litteratur Arbo-Bähr, H., Christen
Page 48 and 49:
i 1986 reduceret med 448 personer,
Page 50 and 51:
Tabel 3.2 Interviewresultat for de
Page 52 and 53:
esvares direkte, al den stund alder
Page 54 and 55:
Det andet punkt, hvor analysen adsk
Page 56 and 57:
faktorer, fx alder og stilling har
Page 58 and 59:
analyser af sammenhængene mellem f
Page 60 and 61:
I den statistiske analyse er dem, d
Page 62 and 63:
Af tabellen fremgår, at næsten in
Page 64 and 65:
Tabel 3.10 Uddannelse og status på
Page 66 and 67:
gangerne fra 1976 til at lade sig g
Page 68 and 69:
Tabel 3.14 Resultater for multinomi
Page 70 and 71:
Tabel 3.15 Uddannelse og status på
Page 72 and 73:
Bilag til kapitel 3 Geninterviewpro
Page 74 and 75:
Bilagstabel 3.1 fortsat Hovedbeskæ
Page 76 and 77:
Bilagstabel 3.1 fortsat Holdning ti
Page 78 and 79:
tre levekårsundersøgelser strækk
Page 80 and 81:
skydning inden for ikke-faglærte a
Page 82 and 83:
Tabel 4.3 Andele af ikke-placerede
Page 84 and 85:
Det kommer også til udtryk i den s
Page 86 and 87:
Tabel 4.7 Andelen af 30-39-årige,
Page 88 and 89:
mænd mod 55 pct. af de 30-69-årig
Page 90 and 91:
Dette mønster er naturligvis gener
Page 92 and 93:
Mens 81 pct. i de øvre sociale lag
Page 95 and 96:
KAPITEL 5 TRANGE OPVÆKSTKÅR AF DI
Page 97 and 98:
årgang man tilhører, jo mindre sa
Page 99 and 100:
den slags barndomsminder med sig i
Page 101 and 102:
familien, men ikke økonomiske prob
Page 103 and 104:
KAPITEL 6 BEFOLKNINGENS UDDANNELSES
Page 105 and 106:
erhvervsuddannelsen, som en del af
Page 107 and 108:
og 9. skoleår med. I praksis var g
Page 109 and 110:
Tabel 6.2 Skoleuddannelse blandt de
Page 111 and 112:
Kvinders dominans i ‘restgruppen
Page 113 and 114:
‘Social arv’ har fortsat betydn
Page 115 and 116:
Tabel 6.8 De 60-93-årige fordelt e
Page 117 and 118:
KAPITEL 7 HVORDAN ER VORES BOLIGFOR
Page 119 and 120:
Alderen har en stor betydning for,
Page 121 and 122:
af de ældste. Tilsvarende gælder,
Page 123 and 124:
der har overbefolkede boliger, og h
Page 125 and 126:
Sådan har det ikke altid været De
Page 127 and 128:
Figur 7.1b Procentandelen med moder
Page 129 and 130:
mindre end fem år i deres bolig. E
Page 131 and 132:
Litteratur Andersen, D. (1988) Dans
Page 133 and 134:
KAPITEL 8 DET SOCIALE LIV AF MERETE
Page 135 and 136:
Tabel 8.1 Procentvis fordeling efte
Page 137 and 138:
Tabel 8.3 Procentandel der har fors
Page 139 and 140:
kontakten til børnebørnene har al
Page 141 and 142:
Det ser ud som om, andelen med nær
Page 143 and 144:
Mange mennesker - og især ældre m
Page 145 and 146:
Tilsvarende er andelen, som ofte er
Page 147 and 148:
Først ser vi på, hvor mange af de
Page 149 and 150: KAPITEL 9 NOGLE HELBREDSASPEKTER AF
Page 151 and 152: efolkning i år 2000, ser det ikke
Page 153 and 154: har den danske befolkning det psyki
Page 155 and 156: Tabel 9.2 Forskellige mål for helb
Page 157 and 158: Figur 9.1 Procentandelen som er “
Page 159 and 160: Flere af de 60-69-årige mænd såv
Page 161 and 162: Tabel 9.3 Udviklingen fra 1976,1986
Page 163 and 164: Mere om alderens betydning Hidtil h
Page 165 and 166: Når vi ser bort fra de 50-59-årig
Page 167 and 168: Litteratur Avlund, K. (1995) Målin
Page 169 and 170: KAPITEL 10 FAGLIG ORGANISERING, ARB
Page 171 and 172: Tabel 10.1 Nogle arbejdsrelaterede
Page 173 and 174: Tabel 10.2 De 20-69-årige erhvervs
Page 175 and 176: Tabel 10.3 De 20-69-årige erhvervs
Page 177 and 178: Tabel 10.4 Udbredte gener i arbejde
Page 179 and 180: mindre selvstændige i såvel landb
Page 181 and 182: udfører et andet arbejde. Ca. 3 ud
Page 183 and 184: fra 1986 til 2000 fra 42 pct. til 5
Page 185 and 186: Arbejdsskader og -ulykker, tunge by
Page 187 and 188: Andelen af både mænd og kvinder,
Page 189 and 190: Tabel 10.7 De 30-69 -årige erhverv
Page 191 and 192: Tabel 10.8 Andele af 30-69 -årige
Page 193 and 194: Tabel 10.9 Fordelingen af erhvervsm
Page 195 and 196: Enlige forsørgere oplevede den rel
Page 197 and 198: Tabel 10.12 Erhvervsmæssigt beskæ
Page 199: overrepræsentation af dem, der i 1
Page 203 and 204: KAPITEL 11 DANSKERNES FAGLIGE OG PO
Page 205 and 206: udvikling har også indebåret en r
Page 207 and 208: I det følgende vil vi i store træ
Page 209 and 210: Tabel 11.2 20-93-årige som i 2000
Page 211 and 212: Tabel 11.3 20-93-årige som i 2000
Page 213 and 214: Tabel 11.4 30-69-årige mænd og kv
Page 215 and 216: Medlemsskaren i menneskerettighedso
Page 217 and 218: Tabel 11.5 30-69-årige som var fag
Page 219 and 220: Tabel 11.6 20-93-årige fagforening
Page 221 and 222: Men det mest interessante er, at de
Page 223 and 224: sig selv, og når man arbejder på
Page 225 and 226: Der er ikke væsentlige forskelle m
Page 227 and 228: ening for at påvirke en sag. Både
Page 229 and 230: Tabel 11.9 20-93-årige fordelt eft
Page 231 and 232: Blandt folkepensionister er der bå
Page 233 and 234: partier, foreninger m.m. er væsent
Page 235 and 236: Bild, T. m.fl. (1992) Fællesskab o
Page 237 and 238: Jørgensen m.fl. (1993) Medlemmer o
Page 239 and 240: Stemte ved sidste: 16. folketingsva
Page 241 and 242: KAPITEL 12 MILJØFORHOLD AF JØRGEN
Page 243 and 244: fronteres med miljøforurening, som
Page 245 and 246: mende generationer i højere grad s
Page 247 and 248: Tabel 12.3 Andele af 20-93 årige,
Page 249 and 250: Karakteristisk for tvivlen er også
Page 251 and 252:
KAPITEL 13 VOLD OG NERVØSITET FOR
Page 253 and 254:
Opgør man andelen af befolkningen,
Page 255 and 256:
idet danskerne trods stabiliteten i
Page 257 and 258:
for de 70-79-årige (se tabel 13.4)
Page 259 and 260:
1. I ULF-undersøgelserne måles ne
Page 261 and 262:
KAPITEL 14 MEGET SVÆRT BELASTENDE
Page 263 and 264:
Tabel 14.1 Andelen af 30-69-årige
Page 265 and 266:
Tabel 14.2 Andelen af 30-69-årige
Page 267 and 268:
Boligkomponentens indflydelse på u
Page 269 and 270:
Hvor andelen med helbredsproblemer
Page 271 and 272:
Tabel 14.7 Andele med “meget svæ
Page 273 and 274:
Tabel 14.8 Andele døde i perioden
Page 275 and 276:
For de tre socialgrupper (III, IV o
Page 277 and 278:
Bilag til kapitel 14 Hvordan udskil
Page 279 and 280:
KAPITEL 15 DANSKERNE I DEN GLOBALE
Page 281 and 282:
Vi har i denne runde (år 2000) af
Page 283 and 284:
Tabel 15.1 Andelen med kontakt til
Page 285 and 286:
Tabel 15.3 Andelen, blandt personer
Page 287 and 288:
Tabel 15.4 Andelen, blandt personer
Page 289 and 290:
Tabel 15.5 Andelen blandt erhvervsm
Page 291 and 292:
At kunne læse og anvende oplysning
Page 293 and 294:
Tabel 15.8 De erhvervsmæssigt besk
Page 295 and 296:
i andre lande, og man kan selv rejs
Page 297 and 298:
igennem mange år er blevet stadig
Page 299 and 300:
opererede med fire aldersafgrænsed
Page 301 and 302:
Tabel 15.11 Andelen med længerevar
Page 303 and 304:
fra gruppe I og II. Disse er såled
Page 305 and 306:
verdensbillede. I takt med at stadi
Page 307 and 308:
Bilag til kapitel 15 Forældres bes
Page 309 and 310:
Læsning eller anvendelse af oplysn
Page 311 and 312:
KAPITEL 16 BEFOLKNINGENS EGNE VURDE
Page 313 and 314:
Den personlige levestandard Vurderi
Page 315 and 316:
Page 317 and 318:
Page 319 and 320:
Ganske vist stilledes det relativt
Page 321 and 322:
i 1986, kan ikke direkte afgøres.
Page 323 and 324:
Endnu et træk ved svarmønstret p
Page 325 and 326:
over for bevarelsen af velfærdssta
Page 327 and 328:
KAPITEL 17 SOCIAL MOBILITET AF ERIK
Page 329 and 330:
Især marxister har set med stor ir
Page 331 and 332:
eller familiesocialklasse. En probl
Page 333 and 334:
graden af åbenhed i samfundet. Det
Page 335 and 336:
Det var i oprindelses-socialgruppe
Page 337 and 338:
de sociale klasser fra én generati
Page 339 and 340:
“selvstændig i landbrug med unde
Page 341 and 342:
lige årgange 1937-46, nemlig 28 pc
Page 343 and 344:
Tabel 17.2 Udstrømningstabel. De k
Page 345 and 346:
Tabel 17.4 Udstrømningstabel. De k
Page 347 and 348:
Tabel 17.5 Indstrømningstabel. 54-
Page 349 and 350:
Konkluderende betragtninger I intro
Page 351 and 352:
sammensætning finder vi det andet
Page 353 and 354:
Tabel 17.9 Karrieremobilitet belyst
Page 355 and 356:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGIVE
Page 357 and 358:
02:25 Carøe Christiansen, C. & Sch
Page 359 and 360:
UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS LEVEKÅ
show all

Download rapport - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?