Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

Kun to former for støtte forekommer nævneværdige andele af befolkningen

at være for store; 10 pct. mener, at støtten til arbejdsløse er for

stor og 16 pct. mener, at støtten til bistandsklienter er for stor. Samtidig

er der et flertal, nemlig 56 pct., der mener at støtten til arbejdsløse

er “passende”, hvilket er en betydelig større andel end for de øvrige

former for støtte. Alt i alt vurderes støtten til bistandsklienterne således

mere negativt end støtten til nogen af de andre grupper.

Omvendt er støtten til folkepensionister helt klart den ydelse, de fleste

respondenter mener er for lille. Det er også værd at bemærke, at den

gruppe, der følger som nummer to i denne rangering, er unge under

uddannelse, den eneste af de 6 grupper som ikke kan betegnes som

en svag gruppe.

Selv om der i undersøgelsen kun er spurgt til konkrete velfærdsydelser,

er det nærliggende at tage svarene på disse spørgsmål som udtryk for

en mere generel holdning til velfærdsstaten. I 1986 konstrueredes et

sådant generelt mål, “positiv velfærdsstatsideologi”. Det omfattede

de personer, der på én gang mente, at støtten til folkepensionister

var for lille og at støtten til arbejdsløse var for lille eller passende

(Hansen 1986, s.112). De udgjorde i 1976 13 pct. og i 1986 39 pct.

Der var altså tale om en tredobling af den del af befolkningen, som

måtte formodes at gå ind for en videreudbygning af velfærdsstaten.

I 2000 udgjorde denne kategori 23 pct., altså en betydelig mindre

andel end i 1986, men noget større end i 1976.

Det kan næppe overraske i betragtning af, at debatten om velfærdsstatens

krise var et centralt politisk tema i 2000 i modsætning til i

1976 og 1986. Derfor kunne man overveje, om det ikke i netop

denne politiske kontekst ville være mere relevant at undersøge, hvilken

andel af befolkningen, der ønsker at bevare velfærdsstaten på

mindst det nuværende niveau frem for den andel, der vil udbygge

den. Debatten har siden begyndelsen af 1990’erne som nævnt været

karakteriseret ved forskellige problematiseringer af velfærdsstaten og

dens fremtid, altså en betydelig mere defensiv diskussion i forhold

til diskussionen om velfærdsstatens udvidelse. Hvis man vil vurdere,

hvor mange der vil gå ind for bevarelsen af en velfærdsstat, hvor velfærdsydelser

har mindst det nuværende niveau, vil det være rimeligt

at betragte de respondenter, der i 2000 mente, at støtten til de 6

nævnte befolkningsgrupper var for lille eller passende, som positive

BEFOLKNINGENS EGNE VURDERINGER

323

More magazines by this user
Similar magazines