Download rapport - SFI

Selv om kun hhv. 37 pct. og 47 pct. frygter lokale og globale miljøkatastrofer,
mener hele 96 pct. at vi i højere grad bør beskytte naturen
af hensyn til kommende generationer, og 90 pct. ser det stigende forbrug
over alt i verden som et miljøproblem. Yngre er hyppigere end
ældre bekymret for miljøet. Denne forskel skyldes især, at en større
andel af de ældre ikke har en mening om disse problemer. Det er
også hyppigere de unge end de ældre, som oplyser, at de har været
udsat for drikkevandsforurening, luftforurening eller støjforurening.
Her kan en større bevidsthed om disse problemer hos de unge muligvis
spille ind på svarene, hvilket også kan være forklaringen på, at
der er en lidt større andel i socialgruppe I end i socialgruppe V
(respondenter i socialgruppe I er i gennemsnit yngre end respondenter
i socialgruppe V), der oplyser at have været udsat for alle tre
forureningsformer. Selv den hyppigst forekommende af de tre former
for miljøforurening, støj fra arbejdspladser, biler, tog mv., er dog
kun noget, som 7 pct. af alle 20-93-årige respondenter har været
udsat for inden for de seneste 12 måneder. På trods af den beskedne
personlige erfaring med disse miljøproblemer, er det langt størstedelen
af respondenterne, der i deres adfærd tager miljøhensyn. Mere
end 9 ud af 10 afleverer batterier, kemikalie- og malingsrester mv.
på rette sted, og 7 ud af 10 sparer på vand- og energiforbrug.
Vold og frygten for vold
Andelen af 30-79-årige respondenter, som inden for et tidsrum på
et år har været udsat for vold med eller uden synlige mærker eller
skader til følge, eller har været udsat for trusler om vold, har holdt
sig på samme niveau i 1986 og 2000, nemlig 4 pct. Både i Danmark
og andre lande har man erfaring for, at frygten for vold er betydeligt
mere udbredt end personlige erfaringer med vold. Sådan var det
også i 1986, hvor 17 pct. – altså mere end 4 gange så mange, som
der havde været offer for vold eller voldstrusler – oplyste, at de var
meget eller noget nervøse for at blive udsat for vold. Det er derfor
bemærkelsesværdigt, at denne andel i 2000 kun udgjorde 7 pct.; altså
mindre end det dobbelte af offergruppen. I svenske undersøgelser af
leveforholdene, hvor man stiller omtrent samme spørgsmål, har man
ikke registreret nogen ændring i andelen, der frygter at blive udsat
for vold, og med den medieopmærksomhed, der herhjemme er
omkring forskellige former for vold og voldelige bander, er resultatet
ganske overraskende, og vi tør ikke komme med et bud på årsagen
hertil. Trods den mere end halverede forekomst af frygt for vold, er
22
SAMMENFATNING